Egedal Kirke er sognets nyeste kirke fra 1990. Den blev indviet 3. juni 1990.
Kirken har 196 faste bænkepladser.
Arkitekt: Fogh og Følner
Alter, kors, døbefont og altersølv: guldsmed Bent Exner
Kirkeskib: model af handelsskibet "Karlebo Ege", som var bygget på Thurø i år 1900 og havde hjemsted i Nivå
Orgel: Bygget af Gunnar Husted i 2003. 11 stemmer, forberedt for 23 stemme
Indmurede søjler i faconsten indgangsdøren til våbenhuset: arkitekterne i samarbejde med kunstneren Helle Vibeke Steffensen
Atriumgården er inspireret af Sct. Mariæ klostergård i Helsingør.
Kirkerummet er udført som et klassisk processionsrum, hvidkalket med en nænsom markering af de hvide bånd fra det ydre murværk.
Alle bygningsmaterialer afspejler dansk håndværkstradition med tegl på vægge, klinker på gulv samt loft og bænke i træ.
Kirkens primære lysindtag kommer fra fire smalle vinduespartier, to af dem op til 11 meter høje.
Husets øvrige lokaler:
To store møde- og undervisningslokaler, stort køkken, sakristi, præsteværelse, korværelse, mindre møderum, garderobe, kirketjenerkontor samt diverse arbejds- og depotrum.
Kirken modtog Karlebo Kommunes bygningspræmie 2003.
Adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede
Det er muligt at køre i bil helt til indgangen. Pladsen foran indgangen er belagt med chaussésten
Ingen trappetrin ved indgangen og heller ikke inde i kirken
Nem adgang til handicaptoilet
Som gangbesværet altid kan du modtage nadveren ved din plads i kirken.
Henvend dig til kirkens personale, hvis du ønsker det.