Prædiken til Juleaften 2017

Prædiketekst: Lukas-evangeliet, kapitel 2, vers 1-20:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Bethlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.” De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Prædiken:

Hvor skal du fejre jul? Det er et af de hyppige spørgsmål, vi stiller hinanden her i december, og der er mange forskellige svar: Nogen skal til Bali, andre skal til Thailand, og de fleste bliver hjemme i Danmark.

Hvorfor nu dette spørgsmål? Fordi jule-evangeliet indbyder os til at foretage en ganske bestemt rejse, ikke fysisk, men åndelig: en trosrejse. Vi indbydes til at rejse til Bethlehem og gå ind i stalden til barnet i krybben. Og det kan vi gøre uanset, hvor i verden vi befinder os.

Hyrderne på marken sagde til hinanden:

“Lad os gå ind til Bethlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.”

Det var en lille gåtur på en kilometer eller så.  

Julesalmerne siger til os: ”Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind!” Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad”.

Det er ikke en lille gåtur, men en livsrejse og en livsholdning.

Hvordan gør man det? Ja, den mest enkle forklaring er, at man beder, som julesalmerne lærer os:  

”Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest!”

Eller:

”Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer!”

Ikke alene indbyder salmerne os til at rejse til Bethlehem, men de lærer os også at bede Jesus om at tage bolig i os. 

Når vi beder julesalmernes bønner, så lytter vi ikke bare til juleevangeliet, men så byder vi hovedpersonen ind i vores liv. Åndeligt set går vi ind i stalden og træder hen til krybben, ikke bare med nysgerrighed, men med bøn. Denne stald ser ganske enkel og simpel, måske ligefrem fattig ud, men på den anden side kan man pludselig opleve den som en helligdom, når man opdager, at her møder man den levende Gud.

De helligdomme, vi mennesker kan bygge, er både praktiske, smukke og stemningsfulde som vores kirke her, men den helligdom, Gud bygger, er dog den største og den, der bevæger os dybest. Den er ikke bygget af mursten, men af levende mennesker.

Blandt dem er hyrderne, en lille gruppe fattige mennesker med lav løn og barske arbejdsforhold uden fagforening ligger en nat og vogter deres dyr mod rovdyr og tyve. Det er en nat, som alle andre. Vi kan selv bruge vores indlevelse og fantasi til at forestille os, hvordan sådan en kold nat har været – en nat som alle andre. Måske har der været en god dag forud, som de lå og glædede sig over. Måske har de haft en dårlig dag, som de lå og ærgrede sig over. Måske har de været unge, stærke mænd med godt helbred. Måske har nogle af dem været ældre og plaget af gigt og andet slemt. Måske har nogle af haft et forholdsvis godt liv. Måske har nogle af dem været dybt ulykkelige. Måske lignede de os i vores forskellighed – alle kulturelle forskelle til trods.

Pludselig sker der noget aldeles overvældende. Pludselig står et overjordisk væsen foran dem og taler til dem. Hvad sker der lige her? Kan man virkelig tro på den slags? Er det ikke et forældet verdensbillede. Nej, der er faktisk mange, som har overnaturlige oplevelser. År 2000 viste en undersøgelse, at 76% af briterne har haft ”en erfaring af en grænseoverskridende virkelighed”. Ja, men er det ikke kun de mindre kloge, der oplever det? Nej, en række forskere mener, at det højst uddannede har flelst oplevelser. Mange ser f. eks. engle.  

Så kan vi jo tygge lidt på det og gå videre til det næste spørgsmål: Ok, hvis det med englen er rigtigt, hvad skal det så til for? Hvad det kommer det dog os ved – os, der skal hjem til hyggen, eller dem, der skal leve videre med noget, der ikke er så hyggeligt? Hvad kommer det dog os ved, at nogle hyrder engang havde en mærkelig religiøs oplevelse? Vi finder svaret i englens budskab:

Frygt ikke! … I dag er der født jer en frelser i Davids by.

Mange mennesker har set engle, og det er interessant og betagende at høre om, men kun hyrderne på marken fik denne helt enestående besked, som siden er gået som rygte over hele verden. Barnet i krybben er givet til os som det helt særlige. Han er kommet ind i vores verden på samme måde som os andre, nemlig gennem en fødsel. Hans fødsel er som alle andres, men selv er han anderledes.

Han er sendt af Gud, og han er kommet til os, for at udvide vores horisont og ændre vores livsretning og livsværdier.

Når vi selv skal bestyre menneskelivet, så bliver det på vores forudsætninger. Vi dyrker os selv. Det fører let til selvoptagelse og materialisme. Man går op i, hvor mange gode tilkendegivelser, man har på de sociale medier, og man går op i sit forbrug. Det drejer sig om at blive set og blive set på den fordelagtige måde, og det drejer sig om at have de rigtige ting, som alle andre har, så man ikke står tilbage for nogen. Nu er der ikke noget galt med velstand. Man skal blot kende dens begrænsning. Selv om velstand både kan nære og beskytte kroppen, kan den hverken fylde sjælen eller skabe næstekærlighed. Der skal mere til. Og dette mere kan ikke komme fra os selv. Vel kan næstekærlighed fylde og glæde særdeles meget. Det er meget trygt og godt at møde kærlige mennesker. Hvor kan de dog sprede megen glæde og opmuntring! De kan ovenikøbet inspirere os til selv at være næstekærlige, men selv deres næstekærlighed kan spændes til og ud over bristepunktet, og selv det bedste menneskes kærlighed kan ikke fylde vore dybeste længsler. Menneskesjælen er nemlig skabt til at forholde sig til og fylde sig med det allerstørste, nemlig Gud. Derfor søger vi altid tilfredsstillelse. Enten søger vi at fylde sjælen med gode erstatninger – menneskers kærlighed - som dog kun delvis kan fylde os - eller også søger vi at fylde sjælen med dårlige erstatninger – penge, magt, egoistisk nydelse - som skader vores sjæl.

Det særlige, det enestående og glædelige ved julen er, at Gud selv opsøger os for at imødekomme vore dybeste behov, der er så dybe, at vi ikke selv kan sætte de rette ord på dem. Han kommer til os som barnet i krybben. Her drejer det sig ikke om at blive set, men om at se, ikke om at ses af mennesker, men om at se Gud, ikke bare at se et eller andet ubestemmeligt, som er større end os selv – det er der jo en hel del, der er - men om at se den største, Gud selv.

Hvad vil Gud os gennem dette barn? Han vil give os den store evige glæde, som aldrig skal dø og aldrig forsvinde. Som englen, Guds ambassadør, siger: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

Her i livet har vi glæder og sorger, der kommer og går. Vi ved godt, at ingen af de jordiske glæder varer evigt, og en dag er det slut. Men denne glæde, som Guds engel taler om, den varer evigt. Meningen er, at den glæde skal ind i vores indre og ligge og varme og lyse der til evig tid.

Hvad glæder vi os da over: I dag er der født jer en frelser i Davids by;

Barnet i krybben er vores frelser. Alt det, som siden skulle ske med den voksne Jesus, var ukendt land for Josef og Maria og hyrderne, men det lå i svøb i krybben. Det eneste, de fik at vide, er, at han er vores frelser.

Vi slås med to magter, som bryder os ned. Den ene er skylden, som tager freden fra os, fordi vi får dårlig samvittighed. Vi ved, at vi står til ansvar. Den anden er døden, som tager livet fra os. Jeg har sagt det mange gange før, og jeg er nødt til at gentage det, for her er vi inde ved vores grundlæggende problem. Døden og dommen kan vi ikke klare. De er for stærke, og vi bukker under, hvis vi står alene.

Barnet i krybben er blevet vores redning. Han har sejret over både døden og dommen, og han tilbyder os alle at dele sin sejr med os.

Hvem er dette barn? Han er Kristus, Herren. Kristus betyder den salvede. De gamle jødiske konger blev salvet med parfume i året til at være konger. Udtrykket ”den salvede” blev et andet – og smukkere – udtryk for ”kongen”. Barnet i krybben er konge, den bedste konge, man kan finde. Han er også Herren, Gud selv. Barnet er ikke Gud Fader, men Guds søn, sin faders udtrykte billede. Når vi søger ham, er det Gud, vi søger.

Alle andre gode gaver i dette liv kommer vi før eller senere til at miste, men barnet i krybben kan vi få lov at beholde. Han er Guds evige gave til os, og han bringer os den dybeste frihed. Derfor skaber han også den evige glæde.

Det ligger os nær at tro, at lykken og saligheden kan findes i alt muligt andet end ham. Juleevangeliet siger, at netop hos ham og kun hos ham er den evige glæde. Og den glæde er ikke bare til jul, men til hele året og hele livet.

Alle er velkomne hos ham, store og små. Alle kan vi komme, som vi er med vore sorger og glæder. Vi kan læsse vore sorger af hos ham, og vi kan takke ham for vore glæder. Vi kan bekende vore synder, og vi kan modtage hans tilgivelse og omsorg, der letter vor samvittighed og gør os glade igen.

Jule-evangeliet er Guds helligdom. Det er helt nede på jorden, men når vi står ved krybben, er vi i Himmeriget. Og når vi en dag ikke skal være her på jorden mere, så skal vi møde barnet i krybben som den voksne Jesus. Vi skal møde ham ansigt til ansigt og glæden skal fortrænge al sorgen.

Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Glædelig jul                    Amen