4. søndag efter Påske 2016
Salmer: 748 - Nu vågne alle Guds fugle små - 339 - Vort liv blev reddet - 249 - Hvad er det at møde den opstandne mester/
292 - Kærligheds og sandheds ånd - 470 efter nadver (hele salmen) - 494 - Kærlighed fra Gud

Prædiketekst
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at
jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært
mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt
mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan,
kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro
på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære
sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er
Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige:
I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer:
Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for
evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal
I være virkelig frie.« Joh 8,28-36

Prædiken

I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie!
Det var der en mand i det gamle Horsens Statsfængsel, der havde fattet.
Han var en af dem med en meget lang fængselsdom, og var for nylig overflyttet fra
Nyborg til Horsens. Han var også en af dem, der gik i kirke i fængslet og var nu blevet spurgt, om han ville
være den nye kordegn efter en anden fange. Det ville han gerne, og så spurgte
han præsten, om han måtte bruge de bønner, han var vant til fra Nyborg
Statsfængsel.
Men det var præsten, Carl Lomholt, ikke så vild med, fordi udgangsbønnen i den
udgave blandt andet lyder sådan: Herre, jeg takker dig, fordi jeg kan gå
ud herfra som et frit menneske....
Den bøn havde de aldrig brugt i Horsens, for det mente Carl Lomholt altså ikke,
at man kunne sige til folk, der jo absolut ikke var ret frie, når de kun kunne
gå ud fra fængslets kirkerum og hen i deres celler, og det kunne de så gøre de
næste 8, 12 eller måske 16 år, hver gang de havde været i kirke.
Men den nye fangekordegn så forundret på
præsten og udbrød: Der må være noget, du har misforstået. For der står da mere
end lige det. Der står: Herre, jeg takker dig, fordi jeg går ud herfra som et
frit menneske med mine synders forladelse og din velsignelse. Og så pegede han
hen på alteret bag dem og sagde: Og jeg skal sige dig, præst, at når jeg har
været henne ved det der nadverbord og fået brød og vin, så har jeg mine synders
forladelse, og så kan jeg netop gå tilbage til min celle….som et frit menneske.

Alle de tanker, der ellers ville holde ham iet jerngreb og fortælle ham, at han var et dårligt menneske,
uværdig til at være sammen med andre, hvad enten det var Gud eller mennesker, alle de tanker
kunne han lade blive i kirken og føle sig fri i sin celle. Han var ikke længere
bundet af sin fortid.

Det er jo en stærk historie om det med, at den sandhed, som vi møder i evangeliet
har magt til at gøre os fri. Vi er ikke længere bundet af det, vi har gjort tidligere
i vores liv, vi må føle os frie i troen, selv om de ydre forhold ikke altid
tyder på, at vi er det.
Da Jesus stod overfor Pilatus efter at han var taget til fange, og var blevet
pisket, med tornekronen på hovedet, sagde statholderen til ham: Ved du ikke at
jeg har magt til at løslade dig og til at korsfæste dig? Men Jesus svarede ham:
Du havde ikke nogen som helst magt over mig hvis det ikke var givet dig ovenfra
(Johs.19 vers 11). Al Pilatus´ magt kom fra Gud. Han var blot et redskab i Guds plan for verden– i
sig selv var han ingenting. Han fremstod som en stærk og handlekraftig leder,
men det tog Jesus fra ham. Han var kun en brik i Guds frelsesplan.

I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer fri…
Det er unægtelig store ord, Jesus her siger til os.
For: Hvad er sandhed? som Pilatus også spurgte Jesus under forhøret, efter at Jesus havde fortalt ham, at var
kommet til verden for at vidne om sandheden. Sandheden gør os fri.

Vi kan tænke på Nelson Mandela, som blev løsladt efter 27 års fangenskab, og 9
år senere blev Syd-Afrikas første sorte præsident. Han stod fast på sandheden –
som for ham var kampen for et frit og demokratisk Syd-Afrika for både sorte og
hvide – under hele sit fængselsophold – han stod fast og bukkede ikke under.
Det var verdensopinionen, som tvang præsident de Klerk til at løslade ham i
1990. Efter 27 års kamp havde sandheden sat ham fri.
Verden fattede et nyt håb. Midt i ondskaben og krigene og uretfærdigheden.

Vi skal søge og gribe efter sandheden og tro på, at den findes. Den sandhed som blev åbenbaret med
Jesus Kristus. Løgnen er tit meget mere tillokkende. Løgnen der f.eks
fortæller, at vi er os selv nok, at vi er herre over både livet og døden, at meningen
med vores liv handler om status og rigdom. Og at Gud slet ikke findes – at tro
på ham er et udtryk for naivitet og manglende intelligens.

Ateistisk selskab har i de sidste par måneder ført en kampagne, hvor det bliver sagt, nærmest
direkte, at vi, der sidder her, må tilhøre en lidt tilbagestående gruppe blandt
danskerne, når vi kan tro på den slags.
Og mange af os kommer nok også i løbet af vores liv ud for ting, som er så onde eller
meningsløse, at vi har lyst til at smide Gud på porten, for hvem kan tro på en
god og kærlig Gud, når der sker så meget ondt…?
Det interessante er, at selv om vi smider Gud på porten, og kasserer ham som ubrugelig – så går han
ikke sin vej. I hans øjne er det ikke det afgørende – her bliver vi uden forskel set på som Guds
elskede børn.
Det er den sandhed, som vi finder i evangeliet om Jesus Kristus. Igennem ham kommer vi Gud nær, med
alt det, som vi hver i sær bærer på og har det rigtig skidt med.

Og han vil aldrig vise os bort. Han tager imod os, og vi får syndernes
forladelse og hans velsignelse. Så vi kan gå ud af kirken og leve videre som
frie, oprejste mennesker. Med hans tilgivelse og kærlighed i ryggen skal vi leve og elske hinanden.
Det er den sandhed, som Jesus kom for at vidne om, og som gør os fri.

Vi er en gruppe, som lige har været af sted en uge på en sognerejse til Portugal. Vi kørte i bus, fra
Porto i nord til Lissabon i syd. Undervejs besøgte vi nogle af den katolske
kirkes mest hellige steder. Byen Braga i nord, med en katedral, hvor orglet var
belagt med 24 karat guld. Det var utrolig smukt. Pilgrimskirken Bom Jesus de
Braga højt over byen, hvor man engang i forrige århundrede byggede en trappe
med de 14 stationer som et billede på Jesu vej til Golgata og 600 trin, som de
troende må gå op ad, før de når himlen. I form af en meget smuk kirke på toppen af bjerget.
Her skulle være bryllup, da vi kom.
Vi kom også til byen Fatima midt i landet, hvor Jomfru Maria engang åbenbarede
sig for 3 børn, og der i dag kommer 1 million pilgrimme om året, for at tilbede
hende. Man har på stedet bygget en kirke, hvor der kan sidde 9000 mennesker, og
mange pilgrimme går over pladsen på knæ, for at vise deres tro og ærbødighed.

Meget af det vi så virkede fremmed og anderledes på os protestantiske kristne. Men ikke desto
mindre kan de hellige steder ikke undgå at gøre et stærkt indtryk på os. Her
har mennesker engang brugt formuer og samlet alle kræfter for at udtrykke deres
tro og håb til Gud, i en verden, hvor der findes megen ligegyldighed og hvor
det onde kan føles meget stærkere, end det gode og kærligheden.

Men Gud er vores Far. Han har skabt himlen og jorden. Og af kærlighed til os
sendte han sin søn, Jesus Kristus, som levede og døde og opstod for vores
skyld. For at bane en vej mellem himmel og jord, så vi kan komme til ham, tro
og bede, og få vores synders forladelse og det evige liv.
Han sætter os fri til at være dem, vi er. Også selvom vi måske ikke er noget i
andres øjne. Og vi måske ikke engang er noget i vores egne øjne.
Vi er døbt på et ord om, at vi hele vores liv og også ind i døden tilhører ham.
At han vil være vores far og vi er hans barn.

Vi er i tiden mellem påske og pinse, hvor alle prædiketekster er fra Johannesevangeliet og fortæller
om betydningen af Jesu død og opstandelse.
De kan være rigtig svære at forstå, og at prædike over, men i dag har vi forsøgt
at nærme os, hvad Jesus mente, da han sagde til de omkringstående:
I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie… Amen