Med protestantismens indtog i Danmark i 1500-tallet blev grunden lagt til vore dages konfirmation. Under navnet firmelse og i form af et sakramente havde den længe været praktiseret indenfor katolicismen, som Luther jo tog et gevaldigt opgør med. Han var af den mening, at dåben kan stå alene og hverken behøver fornyelse eller bekræftelse og protesterede mod at gøre konfirmationen til et sakramente - men han anså den for at være en kirkelig skik eller ceremoni, som burde bevares.

På sine visitatsrejser opdagede Luther, hvor ringe det stod til med folks kendskab til den kristne tro, og at undervisning derfor var nødvendig. Til det brug skrev han sin lille katekismus, som i de følgende århundreder skulle blive "lærebogen" i kristendom. Tanken var, at faderen i huset skulle undervise "sine børn og sit tyende i den kristelige børnelærdom". Sådan kunne det imidlertid kun praktiseres i få hjem, så ansvaret blev fordelt mellem degnen, præsten og biskoppen.

Undervisningen afsluttedes med, at biskoppen, når han var på visitats, kaldte de unge sammen i kirken for at overhøre dem. Derefter holdt han en tale og formanede dem til "et ret levned", og så kom det mest bemærkelsesværdige : Han sluttede med at spørge de unge, om de fortsat "ville blive gode børn, og om de også i fremtiden ville søge til deres sognedegn". Når de havde svaret ja til dette, lyste han velsignelsen over dem. Det var altså et tilløb til konfirmation, men der var ikke noget ritual for handlingen. Men det kom der med Christian den sjettes forordning af 13. januar 1736. Med den blev konfirmationen påbudt ved lov. Det blev endvidere bestemt, at præsterne skulle give en særlig konfirmationsundervisning i præstegården to gange om ugen i et kvart år. På den tid begyndte børnene altså "at gå til præst". Selve konfirmationen blev henlagt til søndagsgudstjenesten og formede sig som en slags offentlig eksamen. Efter overhøringen skulle hver enkelt konfirmand bekræfte det ja til trosbekendelsen, som fadderne havde udtalt på hans eller hendes vegne ved dåben. Det havde næsten karakter af en edsaflæggelse og sluttede med, at konfirmanden gav præsten hånd på at ville overholde sit løfte.

En sådan fremgangsmåde var der selvsagt meget delte meninger om, men først i 1909 kom der en gennemgående ændring i ritualets spørgsmål til konfirmanderne. Diskussionen om ritualet fortsatte imidlertid, og i 1987 kom der en betænkning fra Kirkeministeriet med tre nye forslag til konfirmationsritual.

Ved forårets konfirmationer i Karlebo sogn var der lejlighed til at høre, hvilket ritual der blev benyttet. Et er sikkert : Ingen af vi fem præster spurgte de unge, om "de vil blive gode børn, og om de også i fremtiden vil søge til deres sognedegn".