Prædiken til 1. søndag i advent 29. november 2020 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketekst:

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet, kapitel 21, vers 1-9:

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: ”Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.” Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: ”Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.”

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

”Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!”

Prædiken

Se, din konge kommer til dig!

Det er det gode budskab til os i dag. Jesus Kristus kommer til os. Første søndag i advent handler om det. Hele kirkeåret handler om det. Når vi går i kirke, og når vi fordyber os i evangeliet, så sker der noget. Der kommer en til os udefra. Det er en levende person, Jesus Kristus.

Se, din konge kommer … Det sker uafhængigt af os. Vi kan hverken gøre fra eller til. Han kommer under alle omstændigheder, men han kommer ikke tilfældigt i alle mulige mærkelige retninger, nej han kommer til os. Han henvender sig til os, til den enkelte af os. Se, din konge kommer til dig! (fremhævelse ved JS).

De fleste af os beundrer en eller anden. De fleste ville blive beæret, hvis den, de beundrer, aflagde et besøg. For nogle år siden ville mange unge piger blive meget beæret, hvis Justin Bieber kom på besøg. Hvis man som fodboldfan har oplevet, at Diego Maradona engang har været på besøg, så var det en stor oplevelse. Mange bliver glade, når de får en autograf af den, de beundrer. Og hvis dronningen melder sin ankomst, så bliver de fleste glade. Det kræver ingen forklaringer. Alle forstår straks, hvad det drejer sig om.

De fleste fornemme besøg, vi kan tænke på, er dog kun en oplevelse. De giver noget til følelserne, men ændrer ikke noget ellers.

Men hvis et uland får besøg af DANIDA eller en hjælpeorganisation, så er det noget andet. Her er der ikke kun tale om følelser, men også om penge – til et hospital, en skole eller en fabrik o.l. Det kan forbedre mange menneskers liv. Besøget ændrer virkelig noget.

Det er sådan, vi skal forstå Jesus. Jesus kommer for at ændre noget. Han vil forbedre vores liv, blot meget mere omfattende og dybtgående end DANIDA og ngo’erne. Jesus kommer ikke med det, man kan købe for penge, men netop med det, som ikke engang penge kan købe.

Han kommer med fred og glæde og liv – selv til os, der lever i det fredelige, glade og levende Danmark.

Selv om vi har fred her til lands, så går Jesus derhen, hvor vi ofte ikke har fred, nemlig ind i samvittigheden. Bag et pænt og glad ydre kan der være så meget, der gør ondt. Der kan være så megen synd og skyld, fortvivlelse og fortrængning, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Dér går han hen for at lyse op, lindre, helbrede, lette og give fred og glæde. Ved sin Ånd vil han bo i vores indre og sprede glæde dér. Han vil opmuntre os. Hans stemme er den gode stemme, der vil redde os fra alle de onde stemmer. Han vil redde os fra fordømmelsens stemme hen til tilgivelsens stemme.

Selv om vi er glade, kender vi også til sorg, og han går ind i alle vore sorger, alle vore tab, alle smerter og nederlag. ”Fortæl mig, hvorfor du er bedrøvet,” siger han, og så lytter han til os, og derefter hjælper han os. Han fjerner ikke altid sorgen, men han hjælper os til at leve med den, så den ikke hersker over os. Selv om han kender os til bunds, kan man ikke kalde ham psykolog, for psykologer kan kun appellere til vore egne kræfter. Jesus griber ind med noget, som er større end os selv, nemlig sine kræfter, men han gør det ofte helt anderledes, end vi havde tænkt. Når han griber ind, så bliver vi klar over, at vi er i hans hænder, selv når vi er tynget af sorgen. Da er det dybest set ham og ikke sorgen, der hersker over os og bestemmer vor skæbne. 

Selv om vi er levende, så skal vi også dø en dag, og inden da mister de fleste af os flere af vore kære. Jesus går ind i vores død, helt ind i dødsangsten og dødssmerten, helt ind i tomheden og mørket. Han ved, hvad det drejer sig om, for han har selv været død, men det sluttede ikke der, for han har også besejret døden. Det er der ikke andre, der har. Angsten, smerten, tomheden og mørket må vige for ham. Når han er til stede i vores død, så er døden ikke en indgang til Dødsriget, men til Himmeriget og i sidste ende til opstandelsen til det evige liv.

Se, din konge kommer til dig!

Du er ikke alene. Du er ikke glemt. Vi er ikke alene. Vi er ikke glemt. Det kan ellers ofte føles sådan. Men Jesus tænker på os, og han nøjes ikke med at tænke. Han kommer også til os for at redde og hjælpe. Det kan vi ikke sige os selv. En højere autoritet, ja den højeste myndighed må sige det, og det er netop det, der sker i evangeliet i dag. Sætningen Se, din konge kommer til dig! er sagt af Gud. Gud siger til en af sine profeter, at han skal sige sådan til folket. Mennesker kan glemme de nødstedte, men Gud glemmer ikke. Han sender befrieren til os.

Jesus kommer til os i vor skrøbelighed. Vi er så stolte. Vi kan sende folk til Månen og raketter til Mars. Alligevel ligger vi ned for en virus, der er så lille, at man ikke kan se den i et almindeligt mikroskop. Det ene øjeblik fristes vi til hovmod, og det næste øjeblik til mismod. Jesus kommer til os, for at hverken hovmodet eller mismodet skal herske over os. Hverken hovmod eller mismod gavner os. Tværtimod skader de os, men de ligger os så snublende nær. Vi falder så let i  dem. Jesus kommer til os som et vidunderligt alternativ. Hans kærlighed og myndighed skal herske over os. Når man er elsket og beskyttet, kan man ånde lettet op.

Læg mærke til, hvem Jesus er. Han er vores konge. Han er ikke en konge, man kun tager frem til højtidelige lejligheder. Han er ikke kun til pynt. Nej, han har virkelig magt og myndighed. Han siger selv, at Gud har overgivet ham alt (Matt 11,27). Gud har givet ham al magt i himlen og jorden, altså i hele universet (Matt 28,18). Gud har skabt hele universet ved hjælp af ham (Joh 1,3). Vi mennesker er endog skabt med ham som model. Jesus er Guds billede, og vi er skabt i Guds billede. Jesus er ikke en fremmed, uvedkommende magt, der prøver at få krammet på os. Nej, han er selve meningen med både universet og os.

Læg mærke til, hvordan Jesus er. Han er sagtmodig og rider ikke på en hest, der er udstyret til kamp, men på et fredeligt æsel. Han udfører sin magt i al stilfærdighed. Hvor andre farer frem med penge og soldater, der kommer han med sandheden og livgivende undere. Han er ikke svag, men stilfærdig. Han kommer ikke for at presse os, men for at vinde vort hjerte.

De, der har ændret verden mest, er dem, der er gået i hans fodspor, ikke med vold, men med kærlighed, ikke med penge, men med sandhed, sandheden om ham.

Læg mærke til, hvad der sker, når han kommer. Folk bryder ud i jubel. Der er virkelig mennesker, der får julelys i øjnene, når de hører om Jesus. Jesus skaber glæde. Han giver os glæde, som er varig. Den kan ovenikøbet overleve, selv under den dybeste modgang. Selv om alt bryder sammen for os, kan man stadig komme her i kirken og glæde sig, for Jesus har stadig sejret over synd og død, og han deler stadig sin sejr med os.

Vi mennesker glæder os over så mange ting, både store og små og overfladiske ting. Og det er helt fint alt sammen, men det er vigtigt, at vi også har den evige glæde, som holder, når tilværelsen er hård og barsk. Når der tæres på de små og store glæder, skal den dybe glæde bære os igennem, og det er glæden over Jesus Kristus.

I Det gamle Testamente slog man dørene til Jerusalems tempel op, så Gud kunne drage ind. Da Jesus drog ind i Jerusalem, åbnede folkeskaren hjertet for ham. De jublede, viftede ikke med dannebrogsflag, men med palmegrene, de lagde deres kapper ned foran ham, ligesom vi ruller den røde løber ud. At åbne hjertet er vigtigere end at åbne døren.

Han kommer til os lige nu, om end usynligt. Han kommer til os hver eneste gang, vi holder gudstjeneste. Han kommer til os, når vi læser i Bibelen. Han kommer til os, når vi beder til ham. Han kommer til os, når vi tror på ham. Han kommer til os, hver eneste gang, vi tænker på ham.

En dag kommer han synligt til os. Hele verden skal se ham. Jesus kommer for at hente sine venner hjem til Guds evige rige. Jesus siger et sted: I min faders hus er der mange boliger … Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, så kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er (Johannes-evangeliet, kapitel 14, vers 2a + 3).

Han venner er hans disciple, hans troende, alle dem, der har sat deres håb til ham, hvad enten deres tro var stor eller lille.

Jesus kommer til os nu for at vinde og opmuntre vort hjerte. Jesus kommer en dag for at tage os hjem. Vidunderligt! Tænk, at vi får lov at leve et så privilegeret liv!

Men her gør Jesus og hans apostle opmærksom på, at det ikke altid går stille af, heller ikke inde i os selv. Hvis vi vil følge Kristus, så må vi vise de ting fra os, som modarbejder Jesus, herunder et umoralsk liv. Vi må ikke sløse troen væk. Vi må ikke glemme ham. Vi må heller ikke fastholde en livsform, som nedbryder os selv og vores tro. Som vi hørte og sang om før:

”I ved, at det er på tide at vågne op. Vores frelse er kommet tættere på, end da vi begyndte at tro på Gud, og natten er ved at være forbi. Snart er det dag. Derfor skal vi lægge mørkets handlinger bag os og kæmpe med lysets våben. Lad os leve et ordentlig liv, der kan tåle at se dagens lys, ikke et vildt natteliv med druk og seksuelle udskejelser med skænderier og jalousi. I skal være ligesom Jesus Kristus og ikke lade jer styre af det jordiske liv …” (Romerbrevet 13, vers 11-14a). Sådan lyder Paulusteksten i Bibelen 2020, hvor der på dette sted er lidt mere smæk for skillingen edn i den autoriserede.

Hvad var det lige, der kom ind dér? Kommer Jesus ikke til vores skrøbelighed? Kommer han ikke med tilgivelse? Jo, netop, men hans omsorg indeholder også en konkret vejledning, så tilværelsens dårlige sider ikke kommer til at herske over os. Jesus forlanger ikke, at vi skal have styr på vort liv, inden vi kommer til ham, men når vi er kommet til ham, så vil han hjælpe os ud af destruktiv livsførelse. Han vil hjælpe os til at administrere livet rigtigt. Han vi lære os at leve, lære os at bruge vore ressourcer godt og kærligt. Det er ikke en eksamen, vi skal bestå for at være med i hans flok. Det er en livsvej, han lærer os, når vi er kommet med i flokken. Vi skal ikke gøre gode gerninger for at opnå frelsen, men fordi vi har fået frelsen. Og det kan gå meget forskelligt for sig. Nogen ændrer sig med det samme, og andre ændrer sig over tid. Hver har vi vores historie, hver har vi vore udfordringer. Det afgørende er, at vi lytter til ham og beder ham om hjælp og vejledning.

Om et øjeblik skal vi synge en af vore meget brugte adventssalmer. Den handler om, at Gud har sendt Jesus, og om, at vi beder Jesus om at komme ind i vort liv. Det er nr. 80 i salmebogen. De sidste fire vers er en bøn. Det er en bøn om, at Jesus vil komme ind i vort liv lige nu, og det er en bøn om, at vi ved verdens ende kan gå Jesus i møde og stå foran ham.

Det er den rigtige synsvinkel på advent. Advent betyder ankomst. Det er Jesus, der kommer. Han kommer nu, og han kommer engang. Det er afgørende, at vi beder ham komme ind i vort liv nu, for ingen anden holder så meget af os, og kan gøre så meget for os som han. Og det er afgørende, at vi ser fremad og lader ham forberede os til den dag, hvor vi skal træde frem for ham og se ham direkte.

Det er vigtigt, at vi holder forbindelsen til ham ved lige, levende og varm. Gudstjenesten er en rigtig god hjælp til det. Er vi forsømmelige her, kan vi let blive fremmede for ham, komme på afstand af ham og glemme ham og miste livet sammen med ham. Foran os ligger et nyt kirkeår med nye muligheder. Her skal vi vandre med Kristus gennem trosbekendelsens led. Som træerne vokser med en ny årring og dybere rødder hvert år, vil vores tro vokse i det nye kirkeår. Vi lærer Kristus bedre at kende. Vi vokser i ham. Vi slår dybere rødder i ham. Så store ting kan han gøre med os.

Se, din konge kommer til dig!

Og lad os så deltage i nadveren, hvor det lyder, som de sang i Jerusalem: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Også i nadveren kommer han til os og giver os sig selv.

Glædelig advent!

Amen