Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis den 19. juli 2020 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketeksten er Mattæus-evangeliet kap 19, vers 16-26: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!" Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: " 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.' " Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?" Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Jesus så på dem og svarede: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt."

Prædiken:

Nogle gange taler Jesus beroligende til os. Andre gange taler han foruroligende til os – som nu i dag.

Fattigdom er et problem. Det ved vi, og mange gør meget for at bekæmpe det. Rigdom er også et problem. Det ved vi ikke, og meget få gør opmærksom på det.

Jesus taler om begge dele. Fattigdommens problem er, at nogle har for lidt og lider mangel. Rigdommens problem er den forførende magt, som den kan få over menneskene. Det gælder både rige og fattige. Rigdommen kan fortrylle og troldbinde begge.

Vil du være fuldkommen – eller ”helhjertet” – så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!

Allerede her begynder vi at blive nervøse og tænke på parcelhuset, sommerhuset, bankbogen, alle investeringerne og alle de dyre ting, vi fylder hjemmet med. Skal vi virkelig sige farvel til alt det?

Hvis man ser de fire evangelier igennem, er der 42 enkeltpersoner, som Jesus hjalp, og som ikke fik besked på at sælge alt og give det til de fattige og følge ham. Man kan altså godt være kristen ved at blive hjemme og beholde sine ejendele. Puha, så kan vi ånde lettet op. Vi kan blive i parcelhuset, og vi kan beholde spareskillingerne.

Og dog: Jesus vil have os til at tænke over vores forhold til vores rigdom. Han vil nok også have os til at handle. Det er vores kald at følge ham og gøre kærlighedens gerninger. Som én sagde: ”Det kan godt være, at det er dig, der skal ændre noget i dine økonomiske planer.” En af mine bekendte kom frem til, at ham måtte ændre sit liv. Hans ejendele fyldte for meget, og han kom bort fra Gud. Han skilte sig af med nogle tidrøvende ting og begyndte at søge Gud igen.

Derfor rummer beretningen om Jesus og den rige unge mand et kald til alle. Betyder Jesus mere for os end pengene, rigdommen, vore ejendele, de materielle ting? Tjener vi Jesus også med vores rigdom, eller er vores hjerte delt mellem Jesus og rigdommen, eller er rigdommen og alt det, der kan købes for penge ved at fortrænge Jesus fra vort liv? Rigdom er en gave fra Gud, men den kan desværre også blive en rival til Gud.

Pengene kan få magt over os. De kan overtrumfe både familieskab og venskab - f. eks. i arvesager. Man kender ikke folk, heller ikke sig selv, før man har været igennem en arvesag.  

Penge kan lukke hjertet for medmenneskenes nød. Jesus fortæller om en mand, der levede i sus og dus, mens en fattig mand lå syg og sultende og ensom ved hans port.

Rigdom kan være en religion. Den kan blive en afgud for os -  både, når vi mangler penge, og når der er mange penge.

Når vi mangler penge, er vi bekymrede. Vi kan da let fristes til den tanke, at penge kan løse os fra bekymringerne. Og de kan da også løse os fra nogle bekymringer. Hvis vi har penge nok til de daglige udgifter, så skal vi ikke frygte rudekuverterne fra banken. Og de fleste stoler trods alt på, at staten kan og vil betale deres pension. Der er mange bekymringer, som en velordnet økonomi kan fjerne. Og det kan de i en sådan grad, at vi let får en følelse af, at pengene kan give tryghed i næsten alt. Det er denne følelse, Jesus gør opmærksom på og advarer mod, for penge kan forsvinde. De kan stjæles. Selv statens penge kan stjæles. De sidste års skandaler har vist det til fulde. Og pludselig kan en økonomisk krise skylle ind over landet eller rundt om hele kloden, og millioner af mennesker kan miste deres formue på et øjeblik. Det så vi under finanskrisen, og det ser vi nu under coronakrisen. Menneskene bekymrer sig for deres daglige fornødenheder og søger dem dækket først. Jesus lærer os modsat, at man først skal søge Guds rige og hans retfærdighed, og så vil Gud i tilgift dække vore daglige behov. Pengene kan ikke bære vores tilværelse. Det kan kun Gud. Hvis vores personlighed sjæl skal blomstre og have dybde, skal den have større værdier end materiel rigdom, og hvis vi skal frelses, så skal vi være forankret i Gud.

Når vi har mange penge, kan vi også tage fejl af dem. Når man har succes, og bankbogen bugner og forretningen giver bragende overskud, så kan vi let fristes til at tro, at lykken er sikret, og lykken er alt det, vi kan købe for penge. Men ligesom penge kan forsvinde på et øjeblik, kan de også blinde os for livets alvor. Fra os selv ved vi godt, at livet er mere end penge, især kærlige relationer til medmenneskene. Derimod ved vi ikke fra os selv, at den største og varige lykke består i at have fred med Gud.

Pengene kan forvrænge vore virkelighedssans, så stort bliver småt, og småt bliver stort. Jesus afslører, at vi har en ubetalelig skyld over for Gud og vore medmennesker, men selv når det går op for os i al sin gru, og selv når vi får Guds tilgivelse, kan vi være benhårde over for andre, der skylder os et eller andet, penge f. eks.

Når vi ser på den rige, unge mand, så hører vi ikke om hjerteløshed. Vi hører faktisk intet om, hvordan han administrerer sin rigdom og sit forhold til andre mennesker. Derimod forstår vi, at hans rigdom overskygger Jesus. Han valgte Jesus fra til fordel for pengene. Pengene stod for ham som en større værdi end Jesus. En tragisk konstatering.

Jeg har i mine formuleringer antydet, at pengene kan ”gøre” noget ved os, men det er ikke helt rigtigt, for dybest set er det ikke pengene, der er problemet. Som byttemiddel er de jo en genial opfindelse. Det er også fint med sparepenge og forsikringsselskaber, så vi kan afbøde naturens mange luner og udsving og katastrofer. Men det er ikke pengene, der kalder alt det dårlige frem i os. Det dårlige i os er der jo i forvejen, og pengene er blot en anledning, hvor vi selv vælger at give los for alt det onde. Pengene i sig selv er jo døde metalstykker, døde papirstykker, døde tal i en computer. Det er jo vores holdning til dem, det er galt med. Det er vore følelser for penge, der er afsporet.

Jesus kritiserer ikke den rige, unge mand for, hvordan han brugte sine penge. Jesus går ind til kernen med det samme, nemlig pengenes betydning i hans følelsesliv. Den rige unge mand har forbrudt sig mod det første bud, hvor Gud, vores skaber og befrier, siger: Du må ikke have andre guder end mig! (2 Mos 20,3). Pengene var blevet den unge mands gud, men han vidste det ikke. Først da Jesus bad ham skille sig af med pengene og følge ham, først da kom det frem, hvor meget rigdommen betød. Det er først, når Jesus beder os om noget, at vore virkelige følelser og prioriteringer kommer frem. Så hver enkelt af os kan jo overveje, hvad vi ville vælge, hvis Jesus bad os skippe noget. Er vi helhjertede for Jesus i vores administration af vore ressourcer?

Læg mærke til, at Jesus begynder med Moseloven, med de ti bud. Det ville vi aldrig gøre, når nogen spørger om, hvordan de skal få evigt liv. Vi har lært af apostlenes forkyndelse i skriftet, at vi skal sige: Tro på Herren Jesus, så skal du …  blive frelst! (ApG 16,31)

Jesus er derimod rabbiner, så han gør som enhver god jødisk rabbiner, nemlig henviser til Moseloven med de ti bud. Men han gør også noget mere, som de andre rabbinere ikke gjorde. Han leder folk ud over grænserne for både Moselovens formåen og deres egen formåen. Moseloven fortæller, at man som lovlydig får Guds jordiske velsignelse, herunder helbred og fremgang, men den siger næsten intet om farerne ved rigdommen. Moseloven når ikke så dybt ned i menneskesindets krinkelkroge og afveje, som Jesus gør. Han er nøglen til at forstå Moseloven. Moseloven taler kun om én slags afguder, nemlig statuer. Jesus taler meget mere grundlæggende og afslørende om vores hedenske sind ved at afsløre vore varme følelser for penge og rigdom og alt muligt andet, som kan tage den plads, som Gud skulle have i vort sind, altså førstepladsen.

Når vi lytter til Jesus, sker der noget i vores liv. Vi lærer både os selv og ham bedre at kende. Han holder husransagelse i vores liv, og han kaster lys over vore følelser og prioriteringer. Måske er det mig, der skal ændre noget i mine økonomiske dispositioner!

Hvor er evangeliet så henne? Er der kun afsløringer af vore dårlige sider? Nej, der er også afsløring af Guds gaver. Jesus nævner to ting:

Den ene er skatten i himlen. Jesus siger ikke, hvad den består af, men siger blot, at man kan få den. Jesus siger sted, at hvor vores skat er, dér vil også vores hjerte være. Hvis vores skat er i himlen, så er vores hjerte også dér. Jeg tror, at skatten i himlen er Gud selv, og alle dem, som følger ham, og selve det evige liv med dem. Det er den skat, vi skal søge. Og det gør vi altså ved at tage os af de fattige og følge Jesus. Det dobbelte kærlighedsbud handler om det: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind, og af hele din styrke og din næste som dig selv.

Der er ikke tale om frelse ved gerninger. Jesus frelser os, men han vil gerne lede os ind i et liv med gode gerninger mod andre.

Når vi giver slip på noget i denne verden, er det altså dybest set ikke fattigdom, som Jesus vil lede os ind i, men en helt anden slags rigdom. Det er en rigdom hos Gud, hvor tyve ikke bryder ind og stjæler, og hvor tidens tand ikke ødelægger. Jesus ønsker faktisk, at vi skal være rige i overflod, men det er en anden slags rigdom end den, som velfærdssamfundet kan give. Skatten i himlen er svaret på vores grundlæggende bestræbelse for at sikre os og få overflod.

Den anden gave er Guds umådelige muligheder: for Gud er alting muligt. Denne gave er svaret på vores afmagt. Når vi aner, at det er umuligt for os at tro og tjene, som Jesus underviser om, så opmuntrer han os ved at pege på Guds muligheder. Vi kan ikke frelse os selv, men Gud kan frelse os. Gud alene kan både redde os og berige os. Det er det, Jesus vil forankre os i. Hvis pengene er en afgud i vores liv, så vil de skuffe os før eller senere. Jesus derimod tilbyder os både evig rigdom og evig tryghed. Amen