Nivå Kirke kl. 14.00 og Karlebo Kirke kl. 16.00
Salmer: Nr. 94 - Det kimer nu til julefest - Lille Messias (Tekst Johannes Møllehave) - Nr. 119 - Julen har bragt velsignet bud - Prædiken - Nr. 98 - Velkommen igen Guds engle små - Nr. 120 - Glade jul

Dette hellige evangelium læser vi hos evangelisten Lukas kapitel 2 v. 1-14
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Prædiken

Hjertelig velkommen til julegudstjeneste. Og jeg vil lige tilføje: Det er helt normalt for os danskere at gå til julegudstjeneste. Os der kommer i dag er  hverken outsidere eller mystiske eller overtroiske, blot fordi vi er kommet i kirke i dag. På trods af alle dystre forudsigelser, er vi et stort flertal, som kalder os kristne. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som er foretaget af danskernes tro!

I Johannes Møllehaves smukke julesalme sang vi:

En stjerne på himlen og flere og flere,
i nat føder himlen med jordiske veer
I nat lover himlen at den vil befri os
Maria med æslet med lille Messias…

Lille Messias kalder han salmen, som i sin tid blev sunget af Anne Linnet. Med enkle ord og en fin melodi lykkes det ham at indfange miraklet, som skete julenat, hvor Gud lod sig føde som menneske. Et lille spædbarn, en fødsel på gulvet i en stald, i fattige omgivelser. Men der gik kun få øjeblikke, før det blev klart, at dette barn ikke var som alle andre børn – at han var sendt af Gud. Nattehimlen og vinteren, - kulden og mørket, som lå tungt hen over Betlehem blev gennembrudt af lys og en engel, som fortalte hyrderne, der lå ude og vogtede får, at Gud havde ladet sin søn, frelseren føde på jorden. At Gud i den nat havde sprængt hul i himmelhvælvingen for at række ud og skabe forbindelse til os mennesker på jorden.

Igen i år har der her i december været røre om såkaldte religiøse symboler. I nogle forretninger har man i stedet for jule-medister og jule-leverpostej og jule-gås brugt navne som vinter-medister, vinter-leverpostej eller: vinter-gås. For ordet jul kunne jo støde nogen… var opfattelsen! Også selv om det ord slet ikke har noget med kristendom at gøre. Det stammer nemlig fra vikingerne. Fra vores nordiske forfædre, som troede på Odin og Thor. Jul, eller Jol betyder på oldnordisk: fest eller højtid. Man fejrede vintersolhvervet og lysets tilbagevenden med at sejle ud på havet, spise og drikke mjød – og det er nok ikke gået stille af. Så de reklamefolk og marketingschefer, som har ment, at ordet jul var for kristent, og kunne virke stødende, har ikke undersøgt sagen til bunds.

Hvis vi ikke vil lade underet - livskraften, det guddommelige og det åndelige få en plads i vores liv - så vil alt det vi foretager os bare komme til at handle om os selv, hvordan vi holder os evigt unge, hvor godt vi klarer os i konkurrencen, om vi kan følge med i forbrugsræset.

Selv når vi har fri, skal vi være opdaterede og være på. Og medierne hjælper godt til med deres Breaking News, - i øvrigt også selv om nyheden ikke er særlig stor. Har I forresten slukket jeres smartphone?  - for nu er det jul…. !

Jeg kan ikke lade være med at tænke på historien fra bogen om Den lille prins. Det er dér hvor Prinsen, som kom fra en fremmed planet, mødte en købmand som ville sælge ham vidunderpiller. De er i stand til at stille tørst… sagde købmanden.  Man tager én om ugen, og så føler man ikke mere trang til at drikke.   Hvorfor sælger du dem? spurgte den lille prins. - Det er kolossalt tidsbesparende, sagde købmanden. Vi har haft eksperter til at regne det ud.  Man sparer treoghalvtres minutter om ugen. Og hvad bruger man så de treoghalvtres minutter til? - Til hvad der passer en - Ja, hvis det var mig, der havde treoghalvtreds minutter til min rådighed, svarede den lille prins, så ville jeg bruge dem til i fred og ro at vandre til en kilde……             Historien stammer fra bogen af den franske pilot, St. Exupery. Den udkom i 1943.  Han døde, da hans fly blev skudt ned året efter.

En gudstjeneste juleaften tager lige omkring 53 minutter. Det samme gør julemiddagen, nogen gange lidt mere. Og senere dansen om juletræet og gaveudpakningen.

Egentlig er det vel kostbar tid, som kunne spares, jf. historien. Men samtidig er det tid, vi ikke for nogen pris vil være foruden. Det betyder rigtig meget for os at fejre jul med vores kære. Vi gør det ikke kun af pligt.

I julen - og lige nu ved gudstjenesten - får vi også mulighed for at lytte til og overveje, hvad barnet i krybben i grunden vil sige til os.

Fordi vi lever i en verden, der synes stadig hårdere, mere brutal og dyster, og klimaet er truet som aldrig før.

En verden, hvor vi er nogen, der bliver rigere og rigere. Men alligevel er det som om, vi er blevet fattigere. Fattigere på tro, håb, kærlighed og medmenneskelighed.

Julenat greb Gud ind i verden… fortæller evangelisten Lukas.

Det er et budskab, en glæde, som har betydning, ikke bare for dig og mig, men for hele folket, hele verden, som englen forkyndte.

Himlen åbnede sig – og den har stået åben lige siden….

Vi mærker det især i de øjeblikke, hvor vores liv pludselig får en særlig tyngde  og vores verden bliver større, - det kan være:

Når et lille barn lægges i sin mors og fars arme for første gang. Når de små i familien i aften er med omkring juletræet. Eller når vi samles, i dyb sorg, for at sige farvel til en af vores kære og mindes alt det gode, vi havde sammen. Da fornemmer vi, at himlen rører ved jorden.

Gud sendte julenat sin egen søn til verden. Og fordi himlen stod åben den nat, hvor Gud blev menneske, er det kristendommens påstand, - at det har den gjort lige siden.

  Også når vi ikke kan se himlen for skyer, uvejr, og for alt det andet, der spærrer  for vores udsyn. Men med barnet kom Gud til verden, - og han er stadig i blandt os, og er os nær.

Julens budskab kan ikke rummes i en videnskabelig forklaringsmodel, - eller for den sags skyld i vores hoved, som er fyldt af så meget andet.

Men vores hjerte kan rumme det og mærke det.

Julenat minder Gud os om, at mister vi sansen for det underfulde og guddommelige, - for fred, for tro, håb og kærlighed  - for tilgivelse - så bliver verden et forfærdeligt sted at være - alt for flad og lille og mørk.

Vi kan ikke bevise julens under. At barnet, Jesus Kristus, var sendt af Gud. Men vi ved, at han kom, -  og at han forandrede verden.

Og at tidsregningen begyndte forfra.

Og vi må tro på, at Jesus kom som frelser og befrier.

Frelsen betyder, at vi ikke længere skal gøre os fortjent til Guds kærlighed – vi er elsket som vi er, fordi vi er til.

Vi er ikke mere fanget af vores fejltagelser.

Gud er kærlighed. Og han er klar til at give os en ny begyndelse.

Så alt i livet afhænger ikke kun af os, og hvad vi er i stand til. Men alting begynder og ender hos Gud.

Han er med os, og hans kærlighed omslutter os, både i liv og død.

Ingen af os falder uden for det lys, Gud tændte julenat. Ikke en eneste.

Så lad os sænke skuldrene, og glæde os.

For: Lyset skinner i mørket…….

Det skinner på os, når vi har mistet troen og håbet.

Det skinner for de ensomme og de fortvivlede.

De der har mistet alt og må begynde forfra.

Og på dem, der sørger, og har svært ved at finde glæden.

Det skinner for os alle.        

Rigtig glædelig jul!