Prædiken til 1. søndag i advent 1. december 2019 (kirkeåret 2020) kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketekst: Lukas-evangeliet, kapitel 4, vers 16-30:

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse”. Alle gav ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: ”Er det ikke Josefs søn? ” Han svarede dem: ”I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! Og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby! ” Men han sagde: Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profetens Elisas tid, og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman”.

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Første søndag i advent er en mærkedag. Uden mærkedage bliver alle dage ens. Mærkedagene giver folkelivet og kirkelivet et dybere indhold og markerer, hvad der hvad der betyder noget for os.

I Danmark har vi mærkedage for vores historie: Den 9. april mindes vi Danmarks besættelse – en sørgelig begivenhed. Den 5. maj fejrer vi Danmarks befrielse – en glædelig begivenhed.

Vi har også en mærkedag for vores politiske system: Den 5. juni fejrer vi vores grundlov med alle dens frihedsrettigheder, som ikke er nogen selvfølge. Mange undertrykte folk misunder os. Mange danskere er ligeglade, bare de kan få billig og tanketom underholdning.

I kirken har vi tilsvarende en meget lang række mærkedage. Langfredag mindes vi Jesu korsfæstelse – en sørgelig begivenhed. Påskedag fejrer vi Jesu opstandelse – en glædelig begivenhed.

Vi har også en mærkedag for selve Guds store plan med os. Det er første søndag i advent. Jesus holder sin programtale. Hvad er hans mission? Hvorfor er han kommet?

Svaret er: For at slå dørene op på vid gab til evig glæde for alle mennesker.

Gud har sendt Jesus med tre formål:

Han skal

1. bringe godt budskab til fattige,
2. udråbe frigivelse for fanger
3. og syn til blinde.

Og det skal alt sammen tages fuldstændig bogstaveligt.

Med andre ord er Jesus kommet for at befri os fra alle former for nød både fysisk og åndeligt.

Vi kan være fattige på penge, og vi kan være fattige på ånd. Vi kan være fanget og undertrykt både af mennesker og af synden, døden og Djævelen.

Vi kan være fysisk blinde, og vi kan være blinde for sandheden.

Uanset hvad, så vil Jesus befri os for det alt sammen. Den åndelige nød vil han befri os fra her og nu, og den fysiske nød vil han endeligt befri os fra i den kommende verden, og mange oplever også, at han afhjælper den fysiske nød langt på vej allerede i denne verden.

Meningen med dette korte og store budskab er, at vi bare skal tage imod. Vi skal bare lade hans ord komme ind i vores øre og synke ned i vores sjæl og lade dem gøre os godt. Som han talte til folk i synagogen i Nazaret dengang, sådan taler han til os i dag. Vi må gerne bede ham om at komme ind i vores liv:

”Kom, du ærens konge, kom, hjertet er din ejendom! Rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til.”

Ja, det er faktisk netop en sådan bøn, Kristus længes efter at høre. Vi kan betro ham alt, hvad der plager os, og det gode budskab er, at der ikke findes nogen nød, som han ikke kan hjælpe os ud af.

Det gode budskab er også, at vi må lade ham lægge kursen. Vi slipper for at have overblikket over verden og vort liv. Vi skal ikke spille små guder i vort liv. Kristus er vor Herre. Det skal vi ikke selv være. Nogle har få problemer. Til dem vil jeg bare sige, at Kristus kaster endnu mere glans over de gode dage, end de har i forvejen. Andre har mange problemer, og her taler Kristus lige ind i situationen. Ikke alene hans ord ved denne lejlighed, men også mange andre udtalelser fra ham giver opmuntring og nyt mod. Nogle oplever, at Jesus straks griber ind. Andre oplever, at der går lang tid, og det kan være hårdt, men hans løfte er lyspunktet, der holder dem oppe i ventetiden med alle dens trængsler.

Læg godt mærke til, at han taler ganske uden forbehold. Hans mission er uden grænser.

Vi taler ofte om Jesu kærlighed i folkekirken, så ofte og så meget, at en journalist kalder ham folkekirkens bløde fritidspædagog. På den ene side er der jo noget om snakken. En fritidspædagog vil ligesom Kristus lytte til alle problemer, men fritidspædagogen har sine begrænsninger, for han kan ikke afhjælpe alle problemer. Her er Kristi myndighed uendeligt større. Der findes ikke en nød så stor, at Kristus ikke kan afhjælpe den. Vi kan ikke komme så langt ud, at Kristus ikke kan nå os. Kristus har al magt i himmel og på jord. Det har ingen fritidspædagog.

På den anden side har Jesu budskab også kant. Og det driver mange til at afvise ham. Det kan være meget forskelligt fra land til land og fra person til person, hvad man støder sig på ved ham.

Her i Nazaret var det flere ting. De kendte ham fra barnsben, og det er ikke altid let, når barndommens legekammerat pludselig optræder med en helt anden myndighed end ens egen. Det er janteloven. Du skal ikke tro, du er noget. De havde hørt om, at Jesus gjorde undere andre steder. De forventede, at Jesus også ville gøre undere hos dem. Men det kan man ikke kræve. Det værste var nok, at Jesus ikke forkyndte Guds hævn over nabofolkene, men Guds kærlighed til alle, ja ovenikøbet, at Gud i visse tilfælde kunne gå forbi det udvalgte folk og i stedet hjælpe mennesker fra nabofolkene. Det stred imod alt, hvad de troede på. I den bibeltekst, som Jesus citerer, standser han midt i en sætning. Sætningen slutter med at tale om hævn fra Gud, men lige netop det undlader han at citere. Ganske vist er Dommedag ikke aflyst, men det, Jesus præsenterer i Nasaret, er alt det, han vil gøre for at redde mennesker fra Dommedag. Hvis alle tager imod ham, så bliver Dommedag idel fryd og glæde for alle, både for Israel og for alle andre folk på jorden. På Dommedag trænger sandheden om vores livsførelse, vore holdninger og handlinger, ind over os. Jesus tilbyder at være vores værn mod denne knusende sandhed, så en anden sandhed gælder, nemlig tilgivelsens befriende sandhed. Det er det, der er hans mission. Det er det, han er kommet for.

Dér gjorde Jesus sine tilhørere vrede. De ønskede faktisk et andet budskab. De forstod Det gamle Testamente på en anden måde. Jesus og hans landsmænd var meget uenige om forståelsen af Det gamle Testamente. Det er det, der skiller kristendommen ud fra jødedommen. Jesus afskaffer ikke Det gamle Testamente, men han mener, at hans jødiske landsmænd har misforstået Det gamle Testamente. De udlagde Det gamle Testamente nationalistisk, men Jesus så deri Guds kærlighed til alle folk.

Israel er Guds udvalgte folk. Gud har forkælet dem, men ikke for at lukke alle andre ude. Israel er tværtimod Guds udstillingsvindue. Gennem Israel viser Gud, hvordan han vil forkæle alle folk. Jesus har også indbudt os og døbt os til at få del i Guds løfter til Israel.

De to udlændinge, som Jesus nævner fra Det gamle Testamente, enken i Sarepta og syreren Na’aman, er forvarsler om det, vi oplever i dag. Evangeliet går verden rundt, og millioner bliver døbt med den kristne dåb verden over. Tænk, at vi får lov at være med! Hvilket privilegium!

Men netop disse to udlændinge nævnt i Det gamle Testamente, enken i Sarepta og syreren Na’aman, var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Tilhørerne smed Jesus ud af synagogen og var lige ved at dræbe ham. Det var tilhørernes reaktion den gang. Siden har der været mange andre indvendinger mod Jesus. Hver tid og hver person og hver kultur har sine indvendinger. Også vores moderne frisindede og tolerante kultur har mange indvendinger mod Bibelens Jesus. Så selv om han slår dørene op på vid gab for alle mennesker, er kærligheden langt fra altid gengældt. Det er en del af kristendommens omkostning og en del af menneskehedens tragedie. Det kostede Jesus dyrt. Ved denne lejlighed ville de slå ham ihjel, men han undslap, og senere fik hans modstandere ram på ham. Op gennem kirkens historie har det kostet mange af hans efterfølgere dyrt, og i dag koster det også mange dyrt. 200 millioner kristne lever under chikane og forfølgelse. Her i Vesten taler vi ikke meget om det, og mange ved slet ikke om det, men i Asien og Afrika er det hverdagskost. Hvad Jesus blev udsat for, bliver hans efterfølgere stadig udsat for. Kristendommen har kant. Den er en torn i øjet på andre. Selv den bløde folkekirke er en torn i øjet på sine kritikere ved sin blotte eksistens.

Denne strid med Jesus foregår ikke kun mellem os, der kommer i kirken, og dem, der kritiserer den, men også mellem ham og os, som følger ham. Før eller senere oplever vi, at der er forskel på hans vilje og vores, og da kommer det frem, hvad vi ønsker mest. Bliver vi ved med at bede: Ske din vilje! Eller kølnes vores tillid til ham? Har vi mere tillid til hans planer end til vore egne ønsker?

Jesus præsenterer sin mission for at gøre os målbevidste, klarttænkende og helhjertede. Han ønsker at vi skal slå stadig dybere rødder i Guds gode vilje. Jesus er menneskenes eneste redningsmand. Der er ikke andre. Og hos ham er selv den mest skyldige og skamfulde og den mest nødstedte velkommen. Hos Jesus er der ikke bare et håb, men også et løfte om redning. Glædelig advent            Amen