Prædiken til 15. søndag efter Trinitatis den 29 september 2019 kl. 10.30 i Egedal Kirke

Prædiketekst: Matt 6,24-35:

Jesus sagde: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Prædiken:

Vær ikke bekymrede for jeres liv! Det er den opmuntring, som Jesus giver os i dag. På en mørk baggrund tænder Jesus et lys. Midt i en barsk verden slår han døren op til et helt anderledes godt og trygt liv. Midt i syndens og dødens verden tilbyder han et paradisisk liv. Han indbyder både os rige, der høster meget og lever i overflod, og de fattige, der høster lidt og lever i nød.

Jesus kender vore behov. De helt grundlæggende behov er mad og tøj. Maden holder kroppen levende, og tøjet giver både varme og værdighed.

Jesus kender vore følelser. Når det ikke er let at få mad og klæder, så kommer bekymringen frem.

Jesus kender vore vilkår. Tilværelsen kan være plagsom, ja så plagsom, at hver dag har nok i sin plage.

Jesus kender vores nærmeste tilflugt. Menneskene har alle dage brugt en meget stor del af deres energi på at finde mad og tøj. Hvad søger menneskene? Da fattige søger overlevelse, og de rige søger luksus. Fælles for begge er, at de søger sikkerhed i de håndgribelige ting.

Jesus ser hele denne søgen efter sikkerhed i de håndgribelige ting som afgudsdyrkelse. Man tjener og dyrker rigdommens afgud, som fra gammel tid kaldes Mammon. Man behøver ikke at være religiøst anlagt på bønner og ritualer, syner og åbenbaringer og den slags for at tjene Mammon. Man skal bare være et ganske almindeligt menneske, der gerne vil overleve og drømmer om mere.

Jesus har et klart blik for, at denne livsform er et slaveri under bekymringen. Man har kun sig selv at stole på i en usikker verden, hvor de kloge snyder de mindre kloge, og hvor ulykker når som helst kan slå ned.

Jesus ser vores nød. Han ser tilværelsens plagsomhed og vores bekymring og den endeløse søgen efter håndgribelige goder.

Jesus begynder meget pædagogisk og kærligt med at pege på dyrene og planterne. Alle har set fugle, og alle har set smukke blomster. Men hvem tænker på, at Guds omsorg viser sig i deres tilværelse? Fuglene hverken sår, høster eller samler i lade, men Gud dem føden. Blomsterne hverken arbejder eller spinder, men Gud klæder dem smukkere end den rigeste mand på jorden.

Jesus peger ikke alene på Guds omsorg for fugle og planter, men også på menneskenes værdi. Hvem andre end ham har tænkt på den i denne forbindelse? Både fugle og blomster har værdi, men det glædelige for os mennesker, er, at vi har langt større værdi, og derfor vil Gud meget snarere sørge for os.

Jesus peger ganske enkelt på to forhold, men de to forhold er til gengæld ikke enkle. De er overvældende. De to forhold er Guds omsorg og menneskets værdi. Dem kan vi ikke blive færdige med. Dem kan vi ikke gennemtænke til bunds. Derimod kan vi få glæde af dem eller glemme dem. Jesus minder os om dem, så vi får glæde og opmuntring af dem.

Hver gang vi er bekymrede, vil Jesus minde os om Guds omsorg og menneskets værdi.

Jeg har tidligere nævnt kirkens nye arbejdsform kaldet bibelsk sjælesorg blandt i fattige og trængte kristne. Vestlige kristne tror ikke rigtigt på den kraft, der ligger deri, før de kommer ud og ser det med egne øjne. Så vender de glade hjem og reklamerer for sagen.

Der er en kraft gemt i Jesu budskab. Vi her i det materialistiske Vesten, der kun tror på håndgribelig rigdom, kan ikke forestille os, at åndelig rigdom kan hjælpe mennesker i materiel nød, men det er faktisk tilfældet. Vi skal ikke standse den materielle nødhjælp, men vi skal heller ikke standse den åndelige, evangeliske nødhjælp. Mennesket består af både krop og sjæl. I sundhedsvæsenet gælder den regel, at mennesket både skal have dækket de fysiske og de åndelige behov. Det er faktisk det samme, Jesus lærer os her.

Måske skulle vi, der lever i materiel overflod, stille os selv nogle spørgsmål:

Når vi er så rige på materielle goder, hvorfor er der da så mange børn, der ikke kan være stille og modtage undervisning, så mange, der er stressede, så mange, der føler, at de ikke slår til, så mange, der skærer i sig selv, så mange, der er ensomme, så mange, der føler, at livet er hårdt og meningsløst, så mange, der tager stoffer, så mange, der går ind i bandelivet?

Skyldes det, at mange har glemt, at livet er mere end maden, og at legemet er mere end klæderne? Skyldes det måske, at vi har glemt Guds omsorg og menneskets værdi?

Hvis man dyrker de materielle goder som tilværelsens højeste mål, så dyrker man en afgud, som ikke kan tilfredsstille vore dybeste behov, og som efterlader os i bekymring. Derfor skal vi ikke søge denne afgud.

Ja, men hvad skal vi så søge? Er der overhovedet noget andet at søge end de materielle goder? Ja, det er der. Jesus siger, at det er godt at søge Guds rige. Han siger ovenikøbet, at vi skal søge det først.

Det er ikke en ordre, ikke en befaling, ikke en form for snedig undertrykkelse, nej det er en befrielse.

Hvilken frihed er det ikke, at der er noget andet at søge end blot de materielle ting! Tænk, at tilværelsen rummer større muligheder end som så!

Nu er Jesus ikke den eneste, der lærer os at søge åndelige værdier. Både de store verdensreligioner og mange filosoffer lærer os det samme. Det særlige ved Jesus er hans tale om Guds omsorg og menneskets værdi. Ja, han går så langt, at han kalder Gud vores himmelske fader. Det er der ingen andre, der siger. Jesus åbner døren til Guds rige, hvor Gud er vores himmelske far. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der rygter ham (Sl 103,13). Sådan står der i en af Davids salmer i Det gamle Testamente. Det er denne glæde, Jesus vil holde i live. Den almægtige, hellige Gud, universets konge, er vores far, der elsker os og tager sig af os.

Her er friheden fra bekymringen.

Det betyder ikke, at enhver kristen aldrig mærker til bekymring. Det gør vi. Bekymringen er som ukrudt, der hele tiden vokser op af vores indre, og vi har ikke selv magt til at erstatte den med tryghed. Men Jesus giver os en den gode modgift mod bekymringen, og det er Guds kærlighed og omsorg. Derfor er det så godt for os at søge ham. Det er både livsbekræftende og livsopbyggende. Der er både sandhed og sundhed i det. Søg først Guds rige … At søge Guds rige, er at søge ind under hans beskyttelse, ind i hans omsorg. Dér må bekymringen vige.

Jeg læste i denne uge om de nordkoreanske kristne. De lever med fare for at blive opdaget og komme i fængsel og blive tortureret. Derfor forbereder de sig åndeligt på de forskellige torturmetoder, som fangevogterne udsætter deres fanger for. Denne forberedelse sker under bøn. Så er de bedre rustede til at udholde pinslerne.

Vi er ikke truet af tortur i fængslerne - heldigvis. Derimod er vi truet af bekymring, uro, mangel på fordybelse, manglende koncentrationsevne, ensomhed, stress, stofmisbrug, selvskade, bander osv. Vi kan roligt søge Guds rige. Her er modgiften. Fadervor er hele vejen en forberedelse til at modstå alt det. I samme øjeblik vi beder denne bøn langsomt og tænker over hver bøn deri, så opdager vi dens kraft.

Jesus uddyber for os, hvad Guds rige er:

Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Søg først Guds rige, dvs. hans retfærdighed. Hvad er Guds retfærdighed? Det er hans frelse. At søge Guds beskyttelse er at søge hans frelse. Og at søge Guds frelse er at søge den frelser, han har sendt, Jesus selv.

Hele kirkens mission er at præsentere denne mulighed for mennesker og minde os kristne om det, vi godt ved i forvejen, men som vi så let glemmer. Det er så godt og livgivende, ja det er så opmuntrende at søge Guds rige, hans frelse, frelseren selv.

Der er virkelig et alternativ til al denne verdens slid og slæb, bekymringer og skuffelser. Det er Gud selv og hans frelse, som vi møder i Jesus Kristus. Og når vi søger ham først, så vil han give os mad og tøj i tilgift. Det lover Jesus. Det er meget stort.

Bævende spørger vi: Kan vi regne med det? Holder det virkelig, når tilværelsen brager løs?

Og hvad lyder svaret fra de områder, hvor de fattige og forfulgte kristne lever? Svaret er, at hver gang der kommer en ny krise, stiger efterspørgslen på bibler. Tænk, at disse fattige, forkomne, forfulgte mennesker skal lære os rige danskere, at det virkelig nytter at søge Gud! Det nytter både for evigheden og for hverdagen.

Alle gode gaver de kommer ovenned. Så tak da Gud, ja pris dog Gud for al hans kærlighed! (Den danske salmebog, nr 730, omkvædet).

Amen