Prædiken til 24. søndag efter Trinitatis 11. november 2018 kl. 10.30 ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk.   

Prædiketekst: Johannes-evangeliet kapitel 5, vers 17-29

Jesus sagde til dem: ”Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.

  Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

  Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem, - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.

Når en politibil dukker op i bakspejlet, føler vi ofte ubehag. Har vi gjort noget forkert? Hvor meget mere vil vi da ikke være usikre, når vi tænker på, at vi skal stå til ansvar for hele vort liv?  

Dommen er det ene hovedpunkt i dag. Det andet er frelsen. Enten kommer vi for dommen, eller også bliver vi frelst. Det første er den sørgelige skæbne, vi fødes ind i. Det andet er den frihed, Jesus vil give os.

Tilværelsen slutter ikke med døden. Opstandelsen og dommen følger efter. Døden må slippe sit bytte.

På dette punkt er kristendommen på linje med jødedommen og Islam. De forventer også, at alle mennesker skal opstå fra de døde og træde frem for Gud og så til ansvar.

Derefter hører ligheden op. Det er nemlig Jesus, der kalder de døde frem, og det er ham, der skal dømme.

Gud har overladt begge dele til ham. Sådan er Jesus større end alle. Han kan kun måles med én eneste, nemlig Gud. På den ene side er hans Guds tjener, og på den anden side har Gud overgivet ham al myndighed.

Gud har sat ham ved sin højre hånd. Når verden slutter engang, så er det ham, vi skal møde. Hele vor eksistens er i hans hænder.

For nogle er det forargende: Hvad bilder han sig ind? Hvem tror han, at han er? For andre er det skræmmende: Tænk, at vi er så afhængige af denne mand!

At blive befriet fra døden blot for at møde frem for dommen er ingen gevinst. Hvis vi skal få virkelig frihed og glæde, skal vi befries fra både døden og dommen. Det er ikke nok, at vi får kødets opstandelse. Vi skal også syndernes forladelse og det evige liv.

Man kan undre sig meget over dommen. Hvorfor skal vi dømmes? Ja, selvfølgelig skal alle mordere dømmes, tænker vi. Men hvorfor skal alle andre også dømmes? Og hvorfor er dommen så alvorlig? Hvorfor kan forbrydere ikke som i Danmark få nogle år i fængsel for så at løslades og få muligheden for et nyt liv? Hvorfor er der en evig dom hos Gud?

Måske kan vi sammenligne Guds dom med vores nuværende klimaproblemer. Vores dårlige forvaltning af klodens ressourcer medfører uundgåeligt problemer for alle, både dem, som bevidst har forvaltet dårligt, og dem, som har gjort det ubevidst og måske med de bedste hensigter. Hvad vi har gjort, har konsekvenser. Hvis vi fortsætter, kan vi ikke genoprette naturen, men vil i stedet komme ud for talrige og store naturkatastrofer. Det er dommen i denne verden over vores dårlige forvaltning. Vi ødelægger verden for os selv.

På samme måde har hele vores religiøse, filosofiske og moralske liv konsekvenser for vores tilværelse og ikke kun for klimaet. Vi er som menneskehed på kant med Gud, som opretholder hele universet. Vi ødelægger ikke bare klimaet, men hele tilværelsen for os selv. Hvis vi fortsætter, kan forholdet en dag blive uopretteligt. Dommen kommer bare til at afsløre, hvad der allerede er galt.

Som det er nu, har vi måske stadig håb om klimaets genoprettelse. Og som det er nu, har vi helt sikkert håb om, at vores forhold til Gud kan genoprettes, men når døden og dommen kommer, er det for sent.

Dette budskab har vi det ikke godt med, for det kalder frygten frem. Jesu stærke ord går os til marv og ben. Når sandheden i hans ord går op for os, bliver vi meget bange og mærker vores afmagt. Vi har det fint med, at al verdens ondskab skal standses og dømmes, men vi frygter for, at vi ikke selv kan bestå for ham.

Kristendommen budskab er ikke, at der ikke er noget at være bange for, men at der er hjælp at få mod alt det, vi er bange for. Jesus har også et glædeligt budskab om redning og frelse. Jesus rækker hånden frem til forsoning og giver os helt nye muligheder her og nu. Han tilbyder os befrielse lige nu i dette øjeblik:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.

Hvis vi hører, hvad Jesus siger, og vi stoler på, at han taler sandt, så vil han i samme øjeblik give os en helt ny retsstilling, hvor hverken døden eller dommen har magt over os. Så er vi allerede nu begyndt at leve det evige liv, og vi skal ikke frygte dommen. Jesus tilbyder os denne frihed, og enhver, som sætter sit håb til ham, har allerede nu taget imod hans fremstrakte hånd.

Derfor siger han: Den time kommer, ja den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. Jesu stemme, Jesu ord, Jesu budskab er ganske enkelt livgivende. Mennesker lytter. Der skabes tillid, og det evige liv strømmer ind i dem. Jesus lover os ikke blot befrielse en gang ud i fremtiden, når vi skal dø, men også her og nu.

 Den, der vil modtage hans befrielse, skal blot høre og tro. Det er hjælpen til den magtesløse, der er kommet til kort over for budskabet om dommen. Det er redningen for ham, der bare trænger til at høre et kærligt og myndigt ord, der ændrer hele situationen.

Høre og tro! Ja, men er troen da ikke vores præstation? Nej, at tro er at række sine tomme og urene hænder frem for Kristus. Så vil han både rense dem og fylde dem med sine rigdomme. Troen er ikke vores præstation, men at lade Kristus tage sig af os.

Den, der synes, at han ikke tror, men ønsker, at han kunne tro, han er allerede begyndt at tro uden helt selv at være klar over det. Han skal blot blive ved at søge Kristus og bede ham om hjælp. Han har også del i frelsen. Den, der har svært ved at tro, kan bede: ”Herre, giv mig troen!” Den, der er usikker på, om Kristus findes, kan bede: ”Herre, hvis du findes så hjælp mig!” Jesus siger selv: Bed, så skal der gives jer; søg så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer (Matt 7,7)

Jesus taler her meget direkte om vore to grundlæggende problemer. Dommen tager freden fra os, og døden tager livet fra os. Al kunst, filosofi og religion kredser om det. Vi er dødelige og urolige væsener. Hele vores eksistens skriger på forandring, på befrielse. Med underholdning og rusmidler dulmer vi vores uro og angst. I penge og magt søger vi vores sikkerhed. Vort hjerte er uroligt. Kun hos Jesus Kristus er der hvile at få. Han siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Man kan undre sig over, at Gud har overladt både opstandelsen og dommen til Jesus. Læg mærke til, at Jesus er den eneste, der har gjort det muligt for os at blive frelst. I sin død og opstandelse overvandt han både dommen og døden.

Det er altså en nåde, at Gud har overladt opstandelsen og dommen til netop Jesus. Gud lader nåde gå for ret. Skulle det gå efter retten, ville vi alle komme for dommen og gå fortabt. Men Gud tilbyder os nåde, fordi Jesus stillede op for os. Gud sætter Jesus frem for hele verden som den åbne dør ind til sit rige. Selv den mest mislykkede, selv den mest skyldige, selv den mest fortvivlede kan gå ind gennem den dør og modtage friheden, friheden fra dommen, friheden fra døden. Gud arbejder utrætteligt på at redde os, og Jesus arbejder også på det. For ham er det aldrig hviledag.

I den kristne kirke lever vi i frihed. Politisk er det meget forskelligt fra land til land, men hele den kristne kirke lever i den frihed fra død og dom, som Jesus har skænket os.

Vi lever ikke med frihed til at synde, men vi lever i tilgivelsens og det evige livs frihed, og vi søger at gøre indbydelsen til denne frihed kendt for alle mennesker, så de kan få samme frihed, som vi selv har fået.

Mennesker behøver altså ikke at gå fortabt, selv om de er syndere og har skyld på samvittigheden. Jesus har åbnet for frelse af ren og skær kærlighed og nåde.

Til sidst siger Jesus, at vi dømmes efter gerninger: den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem, - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.

Denne udtalelse har forvirret mange. Gælder nåden så ikke i sidste ende? Frelses vi så alligevel ikke af gerninger?

Nej, det gør vi ikke. Vore gerninger kan ikke redde os fra død og dom. Det er de slet ikke stærke eller rene nok til, men de kan dog noget. De kan fortælle, om vi fulgte Jesus, eller valgte ham fra. Når vi stoler på Jesus som frelser og herre, så præger det vores livsførelse. Fuldkomne bliver vi bestemt ikke. Vi må slås med egoismen hele livet og indrømme den og bede om tilgivelse hos både Gud og mennesker. Alligevel, på trods af vores synder, fortæller vore gerninger, om vi følger Jesus eller ej. Guds tilgivelse kan nemlig misbruges til løsagtighed, så man tror, at man kan handle lige så egoistisk, som man vil. Det er en fejltagelse. Derfor lærer Jesus os to ting. Den ene er, at vi frelses ved tro. Det er en trøst for dem, der er kommet til kort. Den anden er, at vi dømmes efter gerninger. Det er advarsel til dem, der vil misbruge tilgivelsen til al slags egoistisk livsførelse.

Vore gerninger afslører vores valg.

Salig den, der valgte Kristus!

Gud ske tak og lov for hans fremstrakte hånd!
Gud ske tak og lov for Jesus Kristus!

Amen