02/07/2024 0 Kommentarer
Prædiken 14. søndag efter Trinitatis Nivå Kirke
Prædiken 14. søndag efter Trinitatis Nivå Kirke
# BLOG - Kirsten Johansen
Prædiken 14. søndag efter Trinitatis Nivå Kirke
14 søndag efter Trinitatis 2018
Salmer: 747 - Lysets engel- 299 - Ånd over ånder - 388 - Herrens røst var over vandet/ 319 - Vidunderligst af alt på jord - Motet efter nadver: Sov sødt barnlille - 447 før dåb - 41 vers 7-8 efter dåb - 29 - Spænd over os dit himmelsejl
Tekst: Johannesevangeliet kapitel 5, v. 1-15
Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre." Han svarede dem: "Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. Joh 5,1-15
Prædiken
Evangeliet tager os i dag med til Betesda Dam, som var en badeanstalt, der engang lå midt i Jerusalem og var omkranset af 5 søjlegange.
Hvad betyder Betesda? Alle navne betyder jo noget. Efter det vi hører i historien, kunne vi gætte på, at det betyder: Håbets hus.
Eller måske: Skuffelserne hus. For på det sted lå der dag og nat, året rundt, hundredevis af syge, lamme og handicappede mennesker og ventede. De havde kun et håb tilbage: At vandet ville begynde at bevæge sig.
Der var en kilde ude i dammen. Når den sprang, mente man, at det var en engel, som var steget ned i vandet. Og vandet blev fyldt med helbredende kræfter. Men kun for den første, som nåede ned i dammen. Så de fleste måtte bare ligge og vente – og håbe: At næste gang kilden springer,er jeg den første, så er det mig, der bliver rask... Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år…fortæller Johannesevangeliet.
Det var endnu aldrig lykkedes ham at komme først. For han jo ikke kunne rejse sig og løbe. Han havde vel for længst mistet både troen og håbet om at blive rask. Alligevel blev han liggende på sin båre. Det kunne han lige så godt. Men han havde resigneret. For ham var stedet: Skuffelsernes Hus. Det lagde Jesus med det samme mærke til den dag, han var i Jerusalem og gik rundt mellem søjlegangene i Betesda... Måske er det derfor, han standser op foran den syge og spørger ham: Vil du være rask? Hvilket taktløst spørgsmål, tænker vi umiddelbart, og vi har næsten lyst til at spørge Jesus: Ja, hvad havde du ellers forestillet dig..? Han har været syg i 38 år.
Men der er nok en grund til, at Jesus stiller ham det spørgsmål. For der er noget som er værre end at være syg: Det er når sygdommen lukker et menneskes øjne i en grad, så han eller hun kun kan se sin egen sygdom.... Hvis manden blev rask, kunne han ikke længere holde fast i billedet af sig selv, som den stakkel, han havde været i de 38 år, hvor han havde ligget på sin båre og ventet…. I stedet for at være bitter og forurettet, skulle han til at være taknemmelig overfor livet og overfor Gud? Derfor spørger Jesus ham: Vil du være rask?
Det samme spørgsmål stilles til os, når vi går ind i rollen som bitter og forfordelt… Jeg læste en lille historie, der handler om lidt af det samme.. Det var en pige på 9 år, som var en meget selvstændig lille dame! En aften var hun gået over stregen og var blevet sendt i seng. Da hun sov listede forældrene op for at se til hende. Fulde af dårlig samvittighed. Og så så de, at der ved siden af sengen lå en seddel, hvor hun havde skrevet: Husk nu, at du skal være sur i morgen!
Den lamme mand svarer Jesus:: Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig, der er altid en anden, som kommer først! Men det blev imod alle odds alligevel ham, som blev helbredt. Af HAM, der var større end den engel, som plejede at komme og bringe vandet i bevægelse. Rejs dig, tag din båre og gå! sagde Jesus. Og manden rejste sig med det samme, tog båren og gik, ud i livet! Ud blandt andre mennesker. Da de spurgte ham, anede han ikke, hvem det var der havde hjulpet ham.
For en del år siden mente man ikke, at der havde været noget, der hed Betesda dam. Fem søjlegange, det lød lidt for mærkeligt. Men så fandt man ved en udgravning i Jerusalem, tæt på tempelpladsen, en dam, med resterne af søjler og en dæmning, som var gået hen over den. Det med de fem søjlegange viste sig at være rigtig nok. Det er et stykke virkelighed, som også kan bruges som et billede. For det er den måde, evangelisten Johannes tit bruger det, han har oplevet.
Johannes ville i sine beretninger om Jesu undere vise hen til evangeliet, som siger til os, at loven blev givet os mennesker af Moses, men friheden, og sandheden og nåden fik vi med Jesus Kristus. De 5 søjlegange ved Betesda Dam kan have fået Johannes til at tænke på de 5 Mosebøger. Tilsvarende kan de 38 år, manden har ligget syg, have fået ham til at tænke på det, Mosebøgerne især handler om, Israelitternes 4o år i ørkenen. Israelitterne var på vej fra Ægypten til det forjættede land. De fleste af dem nåede det ikke, heller ikke Moses selv, som måtte nøjes med synet af landet oppe fra et bjerg, inden han døde. På samme måde med den syge mand ved Betesda Dam. Han måtte også nøjes med synet. Alt hans håb og alle anstrengelser havde indtil nu været forgæves. Han havde ingen til at bære sig ned i dammen. Det er i den verden, at vi møder Guds søn,
På samme måde, som den dag, hvor han kom til Betesda Dam og fandt en mand, som ikke havde nogen til at hjælpe sig. Hvad betyder så Betesda? Navnet betyder hverken "Håbets hus" eller "Skuffelsernes hus". Men: "Barmhjertighedens eller kærlighedens hus". Sådan hed det, længe før Jesus kom til stedet, men først den dag kom dammen til at svare til sit navn. Manden havde ligget dér næsten lige så længe, som ørkenvandringen varede. Og Jesus ændrer hans liv med få ord: Rejs dig, tag din båre og gå! Evangeliet i dag fortæller om håbet, om den nye begyndelse, om at bevare troen og håbet, også når sygdom og afmagt og bitterhed fylder vores liv. Når smerterne, ensomheden eller savnet efter en, vi har mistet overvælder os; når vi er på nippet til at give op. Det glædelige, og utrolige ved evangeliet er, at Gud kommer til os, når hører vores bøn, når vi er allermest alene. Ligesom han kom til den lamme mand. Han giver os troen og håbet tilbage - vi er ikke alene, han er med os, uanset hvor dårlige oddsene end er. Gud ser os i vores magtesløshed. Han tager os ved hånden, og giver os livet tilbage. Som det bliver sagt i evangeliet Vil du være rask?
Sådan spørger han, som levede sit liv, og døde på korset og opstod fra de døde for vores skyld.
Når vi søger ham og finder fred, kan glæden komme til, og en dag overtrumfe vores sorg og bitterhed og håbløshed. Ligesom solen kom her til morgen, efter et par grå regnvejrsdage, og jog skyerne på flugt…. Det er næsten et billede på evangeliet. Amen.
Kommentarer