13. søndag efter Trinitatis 2018  
Salmer: Nr. 736 - Den mørke nat forgangen er – 80 - Tak og ære være Gud - 289 – Nu bede vi den Helligånd / 260 –Du satte dig selv i de nederstes sted –476 efter nadver: Kornet som dør i jorden –728 –Du gav mig o Herre en lod af din jord. Introitus: Weyse: Lysets engel går med glans

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus                                
Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« Matt 20,20-28 hellige evangelium læser vi hos evangelisten Mattæus kap. 20 v 20-28                                                

Prædiken
Hvor er det egentligt aktuelt, det vi hører i dag, hvor disciplene Jakob og Johannes mor kommer hen til Jesus på vegne af sine to drenge, og beder ham sørge for, at de får de fineste pladser i Guds rige: Pladserne ved Jesu højre og venstre side.

Det er næsten som når mødre i dag ringer til skolen eller spejderlederen eller idrætstræneren og beder om, at der bliver lagt særligt mærke og taget hensyn til netop deres barn. For han eller hun er noget helt specielt, et pragt-eksemplar, som fortjener en plads i forreste række. Eller mødre (og fædre) der skælder ud, fordi de ikke kan forstå, at deres barn har fået en dårlig karakter, har været en tur oppe på inspektørens kontor, eller de ikke er blevet udtaget til eliteholdet. Det kan også handle om, at barnet ikke måtte løbe larmende og skrigende gennem supermarkedet, eller for den sags skyld larme og vælte alterbægre under gudstjenesten. Curlingmødre og fædre er åbenbart ikke noget nyt, de fandtes også på den tid, hvor Jesus levede.

Og moderen kommer måske uforvarende til at sætte de to brødre i en rigtig dum situation. Der er ikke noget at sige til, at de ti andre disciple blev sure. Underforstået: De kunne også godt tænke sig de pladser i Guds rige, men kunne bare ikke få sig selv til at bede om dem.

På den anden side må vi beundre de to brødre. For de var villige til at betale fuld pris for de fine pladser. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke? spørger Jesus dem. Han havde kort før talt med disciplene om sin forestående lidelse og død. Se vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal dømmes til døden…og han skal blive hånet og pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå…(kap.20 vers 17-19) Det var det bæger, den skæbne, der ventede ham. Og nu spørger han de to brødre, der har et ønske om de bedste pladser i Guds rige: Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke? Ja, det kan vi!...svarede de. De var helt på det rene med, at de særlige pladser betød, at de måtte stå last og brast med Jesus, helt ind i døden. De var klar over, at lidelsens bæger var det, der ventede dem, der fulgte ham. Og det var de klar til at drikke.

Det kan vi! lød deres svar. Uden tøven. Og det var ikke tom snak. Vi ved, at Jakob blev halshugget under den romerske kejser Herodes Agrippa i år 44. Vi ved ikke med sikkerhed, om også Johannes led martyrdøden. Men hvis han undgik den, var det ikke, fordi han flygtede og gemte sig. Han var den eneste af disciplene som stod ved Jesu kors, og blev dér, indtil han døde.  Så alt i alt havde de to vel egentlig fortjent en tilkendegivelse fra Jesus om, at de i hvert fald var på listen over kandidater  til de fineste pladser i Guds rige.

Men deres bøn bliver alligevel afslået. For pladserne i Guds rige er ikke til salg. Og kan ikke opnås efter fortjeneste. Ikke engang et liv i Jesu fodspor, i tjeneste for verden, eller lidelse og død, ikke engang en så flot en indsats, kan sikre en plads i Guds rige.

Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det bliver givet til dem, som min far har bestemt det for.

Sagen er ikke, hvad mennesker har bestemt, men hvad Gud har bestemt. Og hvad han har bestemt om Guds rige, hører vi hver gang vi holder dåb: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det…. Guds rige er deres. Det gives til små børn og andre hjælpeløse. Til os, når vi holder op med at optræde som store og stærke mennesker, der helst vil rage lidt op over andre. Og vi nøjes med at være dem vi er: Små og hjælpeløse, som børn, overfor Gud.

Meget går galt, også i kirken, hvis vi vælger at tage sagen i egen hånd og opføre os, som om det var os, der var kirkens herre. I historiens løb har der være mange eksempler på det – korstog og religionskrige og henrettelser i Guds navn. Og vi er kommet på forkert kurs, hvis vi begynder at optræde som dommere over andres tro og måde at klare livet på. Det skal vi lade være med. For overfor Gud har vi ikke noget at komme med. Vores hænder er tomme.

Jesus vil få os til at vende blikket 180 grader: Bort fra vores egne handlinger og stærke tro. Og i stedet rette blikket mod det, han har gjort for os.….

For Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. siger han. Vi skal ikke bruge kræfter på at tænke over, hvordan vi bedst tager os ud i Guds øjne, og bedst sikrer os overfor ham. Den sag skal han nok tage sig af.

Det er for tidligt at slutte prædikenen her. For når Jakob og Johannes og du og jeg bliver befriet fra bekymringen om pladserne i Guds rige, får vi i stedet en anden bekymring. Nemlig om pladsen ved vores næstes højre og venstre side her på jorden.

Den der vil være stor i blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første i blandt jer, skal være jeres træl… siger Jesus til sidst i evangeliet i dag.

Det er det, vi skal bekymre os om. Det er der måske ikke er ligeså meget storhed og ære i, som så meget andet. Vores næste – er ham eller hende, der er nærmest, og har brug for min hjælp. Måske står han der, pludselig, sådan lidt ubelejligt, og jeg har meget lidt lyst til at stille op. Men sådan er det, hvis vi vil følge i Jesu fodspor. Sådan er det at tjene.

Jeg læste for mange år siden, som barn, en bog, som hed: Tykke Niels. Jeg mener, hans bedste ven hed Jens. De havde fulgtes ad fra 1. klasse og siddet ved siden af hinanden. Niels var som navnet siger, meget tyk. Men han var også godt begavet, og god til at formulere sig. Han kunne næsten altid komme med den rigtige bemærkning, overfor lærerne. Han var både sjov og skarp og klog.

Men da drengene skiftede til mellemskolen, og kom i en ny skole, var det ved at gå galt. Den første dag i det store frikvarter blev Tykke-Niels opdaget. En kødrand af nysgerrige børn samlede sig omkring ham. Flere og flere. Og de begyndte at komme med barske og spydige kommentarer om hans udseende – og  fandt på øgenavne. De stod omkring ham, tættere og tættere, som om, at han var et dyr i Zoologisk Have.

Hans øjne flakkede og han anede ikke, hvordan han skulle få dem til at fjerne sig. Han forsøgte at gå baglæns, men flokken fulgte bare med. Til sidst kunne han ikke komme længere tilbage, men stod med ryggen op ad skolens mur.

I det øjeblik tog Jens, hans bedste ven en beslutning. Han banede sig vej gennem flokken, lige hen til Niels, og stillede sig ved siden af ham, skulder ved skulder, med ryggen mod muren. Hvis de skulle råbe og slå ud efter Niels, ville de også ramme ham.

Ingen ved, hvordan det kunne have endt. Men til alt held blev der i det samme ringet ind til time, og flokken spredtes for alle vinde…..                                                      

At tjene hinanden – stille op og gøre hvad jeg kan - elske min næste – handler tit om almindelige hverdage, hvor vi lever vores liv. Det er her, at ordene fra Jesus om at Den der vil være stor i blandt jer skal være jeres tjener viser sig i praksis. Som i historien om de to drenge.

Jesus kom til verden for at tjene og for at give sit liv som løsesum for mange. Med sin død åbnede han en vej for os, ind i Guds Rige. Det er det håb, vi må holde fast i.

Han vil i dagens evangelium have os til at vende blikket mod vores næste. Til at hjælpe og værne om den, der er svag. Og elske – for deri er livet.

Amen