Prædiken til Midfaste søndag 11. marts 2018 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard

Prædiketekst: Johannes-evangeliet, kapitel 6, vers 24-37:

Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: ”Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: ”Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.” Da sagde de til ham: ”Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ’Brød fra himlen gav han dem at spise’.” Jesus sagde så til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: ”Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.”

Man kan søge efter Jesus på to måder, den forkerte og den rigtige. Jesus selv lærer os at skelne på den måde.

Det er ikke forkert at bede Jesus om hjælp, når sulten står for døren, og fattigdom truer. Vi skal ikke tale nedsættende om at søge det daglige brød. Millioner af mennesker lever i fattigdom og nød. I dag er der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Det minder os om, at det daglige brød ikke er en selvfølge for verdens millioner af fattige. Det er vores pligt at være med til at afhjælpe verdens nød på den ene eller den anden måde.

Vi skal heller ikke nægte, at vi selv har behov for det daglige brød. Og vi skal heller ikke glemme at takke for, at vi lever i overflod.

Det afgørende punkt er, at vi har behov for mere end det daglige brød. Vi har behov for den mad, som giver evigt liv. Det er det, der hovedsagen for Jesus. Jesus vil ikke nøjes med at give os det daglige brød. Han vil noget mere. Han vil give os livets brød.

Det daglige brød kender vi. Når maven er sulten, skal der mad på bordet. På Jesu tid søgte masserne at få Jesus til at skaffe dem mad på bordet. I dag søger masserne selv - uden Jesu hjælp - at skaffe sig mad på bordet. Midlerne er skiftet, men målet er det samme.

Jesus havde bespist 5000 familier efter, at han havde holdt en prædiken for dem. Det førte til, at de ville tvinge ham til at være deres konge, men det ville han ikke. Han skjulte sig for dem. Hvis vi vil tvinge Jesus til noget, så skjuler han sig for os. Vi kan altså ikke altid finde Jesus. Vore egne planer og vores egen vilje kan hindre os i at finde ham. Næste dag ledte de igen efter Jesus, og da de endelig fandt ham, siger Jesus ligeud, hvad de ikke søger hos ham: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte.

De fik mad, og det var godt. Dog forstod de ikke madens betydning, og det var en misforståelse. De tog fejl af Jesus. De troede, at de kunne få Jesus til at udføre et dagligt bespisningsunder. Det ville han ikke. Han har et andet mål. Han ville have dem til at forstå tegnet. Ligesom en færdselstavle er et tegn på en regel eller et forhold ude i trafikken, sådan er Jesu undere et tegn på Guds rige. Jesu undere er symboler på dette rige og glimt af det. Alle Jesu undere viser ud over sig selv og hen til Guds rige. De viser ud over den synlige verden og hen til den usynlige verden. De viser ud over denne verden og hen til den kommende verden. Det er det, vi har så svært ved at forstå. Vi er så jordbundne, at vi ikke fatter det himmelske. Vi har en medfødt begrænsning, der gør, at vi ikke kan se Jesu undere som andet et supplement til sygehusvæsenet og suppekøkkenerne. Jesus har langt større visioner. Han vil give os syn for Guds rige. Han vil give os syn for den føde, der giver evigt liv, evig glæde hos Gud. Man har ikke forstået hans undere, før man har forstået den dimension.

Vi kender kun det brød, der forgår. Men der findes et brød, som består. Jesus kalder det livets brød. Det giver evigt liv. Nøden er, at vi ikke er født med viden om eller sans for det. Derfor er vi helt afhængige af, at nogen fortæller os om dette brød, så vi sans for det, og det er der kun én, der kan, nemlig vor Herre, Jesus selv. Der skal et under til, som han ikke kan tvinge frem, men kun elske frem. Gnisten skal springe. Det er kun Helligånden, Jesu Ånd, som kan fremkalde dette under, og det sker ikke på kommando, men kun ved hans kærlighed.

Derfor er han i særklasse. Ham har Gud sat sit mærke på. Johannes Døber sagde, at han er verdens frelser. Profeterne i Det gamle Testamente peger på ham. Jesu undere viser hans myndighed. Hans omsorg griber menneskenes hjerter. Sådan har Gud sat sit segl på ham.

Vi hører her om en samtale mellem Jesus og folket. De spørger mere og mere ind til, hvad Jesus mener, og samtalen ender med ham selv. Sådan er det altid. Når vi længe nok spørger ind til kristendommens kerne, kommer vi til sidst ind til Jesus selv. Når Jesus giver os livets brød, giver han os altså sig selv.

Det kan man godt undre sig over. Hvordan kan ét menneske betyde så meget? Ja, skønt han er et menneske, er han også mere end et menneske. Han er ikke bare Marias søn, men også Guds søn. Derfor er han livets brød.

Der er en mærkelig dobbelthed her, som jeg ofte føler. På den ene side er det ufattelig stort, og på den anden side er det særdeles enkelt. Det enkle består i, at vi lærer Jesus at kende ved at høre evangeliets enkle ord og ved at komme til dåb og nadver og deltage i kirkens fællesskab og give os hen i bønnen. Her ser vi ikke Jesus direkte, og man kan godt spørge, hvordan vores længsel efter ham stilles. Vi kan jo ikke sætte os ned og føre en samtale med ham, som vi kan med vores familie og venner. Hvad er det egentlig, der sker med i kirken og troen? Hvad er det, vi oplever? Hvad er det, vi får ud af at lytte til Jesus? Sådan kan man spørge. Ved nærmere eftertanke åbner der sig alligevel en stor og vidunderlig verden. For mit eget vedkommende kan jeg pludselig gribes af den forunderlige myndighed, omsorg og dybde, der ligger i Jesu mægtige udtalelser. Nogle gange kan det være en af hans korte, udmejslede udsagn som det, vi har her: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Og: den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Det kan være nadverens store gave. Andre gange kan det være store, dybe sammenhænge gennem en hel prædiken af ham eller en af de store linjer i Bibelens store historie og teologi. Atter andre gange kan det være en god samtale med en af jer, hvor man mærker, at Jesus deler sin visdom med os, for at vi skal beriges selv og berige andre. Det kan være et møde med den kristne billedkunst, digtekunst eller tonekunst, hvor man aner en glæde, en skønhed og en dybde, som kommer fra en anden verden, fra Guds rige, og skinner ind i vores begrænsede verden. Det kan være et smil eller et venligt ord fra et andet menneske. Det kan være bønnen til Jesus selv. På den ene side kan vi ikke sidde og føre en samtale med ham som vi gør med vore venner. På den anden side kan vi i bønnen opleve det mest intense fællesskab og den mest intense kommunikation med ham. Det kan være mennesker, der fortæller om deres omvendelse. Det kan være mennesker, der arbejder med at gøre Jesus kendt i fremmede kulturer og fortæller om det. Det kan være nogen der har oplevet en underfuld helbredelse eller beskyttelse.

Jeg er ikke i tvivl om, at man også uden for den kristne tro kan få meget store og intense oplevelser, religiøse så vel som ikke-religiøse. De er bare anderledes. Ingen tvivl om, at de er storslåede. Det kan vi høre fra dem, der har haft oplevelserne, men de er anderledes. Jesu kærlighed og omsorg og visdom er enestående. Hvilken anden har sagt: den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Hvilket andet sted er vi så velkomne?

Dog er vi ikke bare velkomne. Vi bliver også mætte. Han mætter både sjæl og legeme. Han mætter os med det evige liv, den evige glæde hos Gud. Han mætter os med sig selv, for han er det evige liv.

Jesus bringer os ikke en teoretisk lære i tørre filosofiske formler, men han giver os sig selv med sin myndighed og kærlighed og visdom. Vi får ikke en teoretisk verdensforklaring, men fællesskab med en levende Herre og ven. Han tager os ind under sin beskyttelse. Han taler til os med ord, der er så stærke, at vi fornemmer en helt særlig kraft i dem, som ikke findes andre steder. Vi kan fortælle ham alt, åbne vores sjæl og alle vore følelser og vores samvittighed for ham. Og lidt længere fremme i evangeliet siger han: Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv (Joh 7,16-17). Kristendommen er altså ikke noget, man kan lære udenad uden at involvere sig. Kristendom skal leves. Man skal give sig i kast med den. Man skal begynde at gøre det, som Jesus lærer os, og så vil man opleve noget. Man vil få erfaringer. Og derfor handler en stor del af de samtaler, vi fører med hinanden, netop om disse erfaringer. Vi oplever en mængde ting. Vi bliver klogere på os selv og på andre og ikke mindst på Jesus selv. Vi kommer ikke blot til at opdage nye ting, han har sagt, men også, at han gør noget for os i vores hverdag, overraskende ting, og bagefter tænker vi, at det var jo det, han havde sagt, men det virkede alligevel meget stærkt at opleve det.

Midt i alt det vokser troen. Tilliden til Kristus selv vokser. Vi kommer mere og mere til at smage kraften i hans ord, sandhedsdybderne og den befriende kraft i dem. At smage hans godhed er at mærke, at han er livets brød.

Det daglige brød er Guds daglige velsignelse.

Jesus som livets brød er Guds evige velsignelse. Amen