Nytårsdag 2015

Salmer: 712-59-108/114-122 v.7-8en-121

Bøn: Herre, komme dit rige. Der er ikke noget, verden trænger mere til.Amen

 

Dette hellige evangelium læser vi hos evangelisten Lukas kapitel 2 vers 21

Prædiken

Januar – den 1. januar. Måneden, som for mange af os nok føler, vi bare skal igennem. Det er gråt og trist og goldt udenfor, og dagene er korte.

Og pengene er små efter jul og nytår.

Det føles som om, at der er meget lang tid til forår og sommer.

 

Måneden er opkaldt efter den romerske Gud Janus, som mange sikkert kan huske, fordi han har to hoveder. De ser i hver sin retning, og det giver ham overblik. Han både kan se fremad og tilbage på samme tid. Ligesom vi gør nytårstid.

Nytåret er både afslutning og begyndelse.

Vi blev måske en smule højtidsstemte, da vi i går lyttede til dronningens fine nytårstale – og 6 timer senere stod med champagnen og skålede til Rådhusklokkerne, og pigekoret, som sang Vær velkommen Herrens år og kong Christian stod ved højen mast – alt imens raketterne lyste nattehimlen op.

Ligesom Janus så vi tilbage på 2014, og frem mod det nye år, 2015

Det gamle år kender vi nu. Der er sat et punktum. Kalenderbladene er fyldt ud, med store og små begivenheder. Der har været højtidsdage, måske et bryllup, en konfirmation, en overstået eksamen, et nyt barn i familien. Og der er nogen, vi sagde farvel til i 2014.

Deres død betød, at vi også mistede lidt af os selv.

Vores liv er ikke længere det samme.

Det er højtid, når den himmelske tid rører ved den jordiske. Når vi oplever at livet som stort og smukt, ja, meget større end vi kan fatte. I glæde og sorg

Og så har der selvfølgelig i 2014 også været alle de almindelige mandage, og onsdage, og uger, hvor der ikke er sket noget særlig epokegørende.

Her ved nytårstid synes vi måske, at vores liv ikke helt har været, som vi drømte om.

Måske blev dagene fyldt af for alt meget travlhed eller modsat: ensomhed, eller tomhed. Hvad kom der egentlig ud af vores anstrengelser? Sådan tænker vi også engang imellem.

Når vi ser fremad, mod 2015, har vi måske planer, ”nytårsfortsætter”, om noget der skal ændres. Vende op og ned på vores liv. Selv om der ikke vil gå ret mange dage, før vi må indse, at de er svære at overholde. Når hverdagene vender tilbage, og vi igen får travlt, og der sker ting, vi ikke have regnet med.

I kirken åbnes for den himmelske horisont. Her bliver vi sat på plads, som Guds elskede børn.

Her handler det ikke om, hvad jeg i et øjebliks rus eller svaghed er kommet til at love mig selv eller min ægtefælle, at jeg vil gøre eller ikke gøre i det kommende år.

Det handler det om, at Gud står ved sit ord, at han vil være med os fra evighed til evighed.

Og Gud er formentlig fløjtende ligeglad med vores nytårsfortsætter, der kunne handle om at tabe sig, dyrke daglig motion, undlade at tjekke mailboksen, når man har fri, holde sig under 14 genstande om ugen, altid have hjemmebagt speltbrød i huset, være nærværende, når vi taler med vores børn, og så videre…..

For i kirken handler det ikke kun om os og vores dagsordener.

Her sætter Gud dagsordenen, som den, der har givet os livet og en dag igen vil tage det tilbage - eller rettere vil tage os tilbage i sine hænder.

Uanset hvad, så bliver mindes vi her på årets første dag mindet om Guds perspektiv.

At vel vokser træerne ikke ind i himlen, og vel falder mange af vores nytårsforsætter og planer og drømme til jorden som luftkasteller - men Himlen findes.

Hvor og hvordan ved vi ikke. Men i kirken samles vi i troen på og håbet om, at Gud er - og han vil os det ligeså godt, som en far eller mor vil det for sine børn.

Han har åbnet en sprække fra himlen til jorden – lige som forhænget ind til det allerhelligste i templet, der blev flænget fra øverst til nederst langfredag.

Og han vil sejre - som han gjorde påskemorgen, da stenen for graven blev væltet og dødens magt var brudt med Jesu opstandelse.

I al evighed sætter det ord dagsordenen, uanset kriser, katastrofer og nederlag.

Det gør ikke livet lettere eller ansvaret og opgaven mindre - resignation og laden stå til kan aldrig undskyldes med, at det jo i sidste ende er Gud der har magten. Men det sætter et andet perspektiv, for alle vores livs løfter og succeser - eller fiaskoer.

Så en gudstjeneste er i virkeligheden en aflastning og en given plads til alt det, som ikke kommer an på os og vores dagsordner.

Vi kender Gud, som den, der elsker verden, og sendte os sin søn.

Og vi må kalde ham ved navn.

Derfor indeholder nytårsdags prædiketekst, som er årets korteste, nogen vigtige vers.

Evangeliet fortæller, at Jesus blev omskåret, og fik et navn efter jødisk skik. Det har sådan set ikke noget med nytår at gøre. Men nytårsdag falder tilfældigvis 8 dage efter jul, og jødiske drenge skal omskæres på den 8.dag efter fødslen.

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i mors liv…

Herefter kender vi Gud som et menneske med et navn. Jesus.



Paulus siger i sin lovsang i Filipperbrevet:

Derfor har Gud højt ophøjet ham

og skænket ham navnet over alle navne,

for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig

i himlen og på jorden og under jorden,

og hver tunge skal bekende:

Jesus Kristus er Herre,

til Gud Faders ære!

Jesus er navnet over alle navne!

Sådan var han blevet kaldt af englen, før han blev til i sin mors liv.

Navnet Jesus betyder: Gud frelser.

Og hvis vi spørger, hvad det er, Gud frelser os fra, så er svaret, at han frelser os fra det,

vi er mest bange for: Forladtheden, ensomheden og døden.

Hos Gud er der ingen af os, som er uelskede, og hos Gud er det sidste ord ikke sagt, når døden har taget sit.

Derfor skal vi ikke frygte for fremtiden. Guds Rige – hvor døden er overvundet og kærligheden omfatter alle– har sat sig spor i verden.

Det er her allerede, på grund af Jesu liv og død og opstandelse.

Vi har et navn vi må kalde på, og vi kender ham, der bærer navnet, Jesus.

Derfor skal vi ikke være bange, men tro på ham! –

også når verden og fremtiden ser mørk og truende ud……

Må vi alle tage fat på år 2015, bekymringsløse ligesom fuglen, der ikke sår og som liljen, der ikke spinder. Og hver dag må lægge vores liv i Guds hænder og tro på, at han er med os, uanset hvad der sker.

Amen.

Og glædeligt nytår.