Menighedsrådsmøde

 

Onsdag den 21. oktober kl. 19.30 i Sognegården
Se dagsorden her.

Offentligt menighedsrådsmøde - alle er velkomne. 

 


Eksistenssamtale om mening AFLYST

Torsdag den 22. oktober kl. 19.00 i Sognegården

Arrangementet er desværre aflyst grundet corona. Vi håber snart at kunne mødes igen.


Koncert med DBC-Trio

Søndag den 25. oktober kl. 15.00 i Egedal Kirke

DBC-Trio består af Pierre Dørge, guitar, Irene Becker,keyboard og Morten Carlsen, tenorsax. Det bliver et program ud over det sædvanlige, idet trioen med baggrund i det legendariske "New Jungle Orchestra", spænder den musikalske bue helt fra Carl Nielsen til østens mystiske toner. Der bliver inddraget andre instrumenter, end dem man lige er vant til, importeret fra de egne af verden, hvor de tre musikere har slået deres folder igennem årene.

Alle er velkomne - tilmelding ikke nødvendig


Halloween AFLYST

Onsdag den 28. oktober i Karlebo

Grundet corona-restriktioner har vi desværre set os nødsaget til at aflyse dette års halloween i Karlebo. Vi glæder os til forhåbentlig at kunne uhygge med jer næste år.


Ældregudstjeneste AFLYST

Torsdag den 29. oktober i Egedal Kirke

Ældregudstjenesten er denne gang aflyst pga. corona. Vi håber at kunne se jer igen snarest muligt.


Allehelgensgudstjenester 2020

Søndag den 1. november i alle tre kirker

Til Alle Helgen mindes vi de mennesker, vi har mistet det seneste år. Til gudstjenesterne vil navnene på dem, som siden sidste Alle Helgen er blevet bisat eller begravet fra sognets kirker, blive læst op. Alle døde fra sognets tre kirker vil blive nævnt i hver af kirkerne. 

Grundet corona må der være et begrænset antal personer til stede i kirkerne. Vi har derfor udvidet med flere gudstjenester, og ved dem, der afholdes i Nivå Kirke, beder vi om, at man tilmelder sig enten nedenfor via et af linksene eller til kirkekontoret på karlebo.sogn@km.dk eller tlf. 49145584. Der er ingen tilmelding til Karlebo Kirke og Egedal Kirke.

Karlebo Kirke kl. 10.30 ved Kirsten Johansen

Egedal Kirke kl. 10.30 ved Jørgen Sejergaard
Egedal Kirke kl. 14.00 ved Jørgen Sejergaard

Nivå Kirke kl. 12.00 ved Karina Juhl Kande og Anette Nybo (Tilmeld dig her)
Nivå Kirke kl. 14.00 ved Kirsten Johansen og Karina Juhl Kande (Tilmeld dig her)
Nivå Kirke kl. 16.00 ved Anette Nybo (Tilmeld dig her)


Meditation og Bøn

Mandag den 2. november kl. 19.00 i Egedal Kirke

Meditation og bøn er en kort gudstjeneste ved Jørgen Sejergaard med en salme og en læsning fra Bibelen. Hvis man ønsker forbøn kan man henvende sig til præsten forud for tjenesten.


Studieaften

Mandag den 2. november kl. 19.30 i Egedal Kirke

Foredrag ved Jørgen Sejergaard, der gennemgår Johannesevangeliet, kapitel 4. Efter en forfriskning er der lejlighed til spørgsmål og kommentarer. Alle interesserede er velkomne.


Oplæsningskoncert Højsangen

Fredag den 6. november kl. 19.30 i Egedal Kirke

Skuespilleren Thure Lindhardt og pianist og komponist Søren Gemmer giver deres tværkunstneriske fortolkning af Højsangen, hvor ord og musik mødes i en sydende omsmeltning af Det Gamle Testamentes sprogblomstrende ode til kærligheden og kroppen.

Højsangen i sin helhed og nøje udvalgte bibelse og verdslige tekster bliver læst og dramatiseret af Thure Lindhardt og indhyllet i musik og lydbilleder af Søren Gemmer.


Tilmelding skal ske her, alternativt til kirkekontoret på karlebo.sogn@km.dk 


Karlebo Sogns nye menighedsråd 

Tirsdag den 15. september var der valgforsamling i Karlebo Sogn

Da der ikke er indgivet en kandidatliste inden den 13. oktober, er følgende
valgt til det nye menighedsråd:

Menighedsrådets medlemmer:
Ellen Rosenstand Ladhøj     
Steffen Bjerre
Steen Hassing                                       
Nils-Erik Møller
Karin Elisabeth Hoffmann-Hansen        
Tove Irene Møller
Iben Dorete Skibsted Klæsøe               
Dorthe Uldal Skov-Østergaard
John Selch Andersen                             
Michael Georg Clan
Erik Balslev-Clausen                             
Christa Marion Staugaard
Tove Johansen                                     
Karen Thøgersen
Peter Hauch
Menighedsrådets stedfortrædere:
Susanne Schwartz Askirk                    
Steen Andersen
Bent Palner Sonne

Information om afstemningsvalg
Der kan udløses et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste senest 13. oktober 2020.
Kandidatlisten kan afleveres på kirkekontoret, Rantzausvej 2, 2990 Nivå, i kontorets åbningstid.
Alternativt på Absalonsvej 11, 2990 Nivå. Der skal vælges 15 medlemmer.
15 stillere skal underskrive kandidatlisten.
Menighedsrådet vælges for en periode på 4 år.
Kandidatlisten skal udfyldes på den officielle blanket fra Kirkeministeriet.


Menighedsrådsmøder

Der er offentlig adgang til menighedsrådsmøder - dog uden taleret. Er du interesseret i at overvære møderne, eller har du spørgsmål til menighedsrådet, kan du finde flere oplysninger ved at klikke her.

Se datoer for kommende Menighedsrådsmøder