Udgivet af P - Jørgen Sejergaard, tor d. 21. maj 2020, kl. 15:24

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 21. maj 2020 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Læsetekst fra Bibelen, Salmernes Bog, kapitel 113

Halleluja.
Lovpris, I Herrens tjenere, lovpris Herrens navn!
Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!
Fra øst til vest skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene,
hans herlighed er ophøjet over himlen.
Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord,
så højt som han troner,
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige,
han sætter ham blandt fyrster,
blandt sit folks fyrster.
Han lader den ufrugtbare kvinde sidde *
som lykkelig mor til sønner.

Læsetekst fra Apostlenes gerninger kapitel 1, vers 1-11:

I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.

Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«

Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.«

Prædiketekst fra Bibelen: Lukas-evangeliet kapitel 24, vers 46-53:

Jesus sagde til dem: ”Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.”   Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.


Prædiken

Kære menighed!

De sidste to måneder har vi stort set ikke hørt om andet end coronaen og al dens væsen. I dag kan vi endelig få lov at samles og høre om noget andet. Og i dag skal vi lytte til et glædeligt budskab. Midt i al verdens vanskeligheder er der noget godt, som ikke lader sig rokke og som i sidste ende vil sejre over alt ondt.

Hvem er som Herren, vor Gud … så højt, som han troner, så dybt … som han ser? (Sl 113,5-6).

Det troede jøderne allerede, før Jesus kom. Men med Jesus bliver Guds gerninger bare endnu mere dybtgående: Kristus skal lide ….

Vor Herre ikke bare ser dybt ned, han går også dybt ned. Helt ned i mørket er han gået. Helt ned i forbandelsen, helt ned i døden, helt ned i Dødsriget, helt ned i rædsler, vi ikke fatter.

Vor Herre ikke bare ser dybt, men går også dybt – ikke som en forsker, der sidder fredeligt ved skrivebordet og i laboratoriet og går intellektuelt dybt ned i emnerne, men som en redningsmand, der går dybt ned i den mørkeste og farligste hule for at redde de allermest nødstedte.

Således står der skrevet: Kristus skal lide ….

Men der er mere end lidelsen. Der er også sejr:

Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag.

Kristus har ikke bare lidt. Han er også opstået. Han er ikke bare steget ned i dybet, ned i mørket og det hårde og vanskelige. Han er også dukket op igen. Han har også brudt det ondes magt. Det onde kunne ikke holde fast på ham, men han har vist i handling, at han er stærkere end det.

Men der er endnu mere: Han blev båret op til himlen.

Jesus har ikke bare sejret over alt det onde. Han er også løftet op på den højeste plads. Han er ikke bare kommet op til overfladen igen, han er ikke bare brudt igennem ondskabens magt, gennem syndens og dødens magt, har vist, at han er lidt stærkere end dem, mens de nu stadig står faretruende lige ved siden af ham og lurer på ham, nej nu er hans sejr så stor, og han er så ophøjet, at alle disse magter i sidste ende må bøje sig for ham. Jesu sejr er ikke på nippet, men han tromler hen over ondskabens magter. Jesus har ikke sejret som en sportsmand, der får guldmedaljen, fordi han var nogle sekunder hurtigere end ham, der fik sølv, nej, Jesus ligner ikke ham, der får guld, han ligner dem, der arrangerer hele sportsstævnet og uddeler medaljerne. For ét er at være brudt ud af dødens fængsel, noget andet er at være så ophøjet, at man kan træde på dødens fængsel og alle onde magter og ødelægge dem fuldstændig.

Da Rusland sejrede over Tyskland ved Moskva i 1941 og ved Stalingrad i 1943, da var det på nippet. De russerne rykkede ind i Berlin i 1945, da var det en knusende sejr. Jesu himmelfart er indledningen til en sådan knusende sejr, den guddommelige sejr over onde magter, synden og døden og Djævelen. Gud har sat Jesus på universets trone, og fra nu af må alle onde magter skælve for ham, for de ved, at de kun lever på lånt tid, inden de skal ydmyges og ødelægges helt.

Hvem er som Herren vor Gud, i himmel og på jord, så højt som han troner…

Men der er mere endnu: i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.

Ikke blot har Jesus sejret over synd, død og djævel, men han vil også have os med over på det sejrende hold. Omvendelse er at vende sig bort fra de tabende magter og over til sejrherren. Syndernes forladelse er at blive løst, befriet fra den onde magt, som ellers holder os fast i dødens og Djævelens rige. Jesus indbyder os til friheden hos ham, og den, der siger ja tak til ham, er fri. Så kan man bede til Gud og sige: Vor fader, du som er i himlene.

Jesus har ikke lært os at bede. ”Vor Gud, du som måske er vor fader …” Han har lært os at bede: Vor fader …

Den, der sætter sit håb til Jesus Kristus, er Guds barn og har evigt liv hos Gud allerede nu.

Jesus siger: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, HAR evigt liv og kommer ikke for døden, men ER gået over fra døden til livet (Joh 5,24).

Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster.

Og pludselig skifter teksten til det kvindelige køn: Han lader den ufrugtbare kvinde sidde som lykkelig mor til sønner.

Den gammeltestamentlige salme skildrer jordisk velsignelse for en fattig mand og en ufrugtbar kvinde. Jesus bringer endnu mere, nemlig himmelsk, evig velsignelse til mand og kvinde. Det fremgår særlig tydeligt af Lukas-evangeliet, hvor Jesu omsorg for begge køn er fremstillet meget systematisk.

Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster.

Der er en vidunderlig beretning om den russiske kejser Peter den Store. Han forklædte sig som tigger og begav sig ud for at se, hvordan han ville blive modtaget af folk. Alle afviste ham. Ingen gav ham noget, undtagen en gammel fattig mand, der tog sig af ham og gav ham husly og mad. Næste dag gik kejseren hjem til sit slot og sendt to af sine tjenere ud for at hente den gamle mand, og han blev hentet i karet og fik lov at bo på slottet hos kejseren resten af sit liv.

Det er det samme, Jesus gør for os – med én forskel: Jesus indbyder også dem til sin herlighed, som ikke har behandlet ham kærligt. Så generøs er han, så storsindet er han, så barmhjertig er han.

For Jesus steg ikke kun ned i Dødsriget, men han er også steget ned i menneskesindets allerdybeste fortvivlelse. Dernede, hvor mennesket er fanget af sin egen ondskab, sin egen egoisme, sin egen forvrængede tankegang, sin egen begrænsning, dernede, hvor vi ikke engang forstår os selv, dernede, hvor vi kun svagt eller stærkt mærker, at vi ikke har styr på tingene, dernede går Jesus rundt og indbyder os og søger at vende os og vinde os ved sin kærlighed. Hvem er som Herren vor Gud, så dybt … som han ser, ja, så dybt som han går, så dybt, som han søger, så dybt som han forstår?

Når vi er langt nede og langt ude, så mister vi både kræfter og orientering og ikke mindst håb og tro. Er der noget håb for mig? Kan jeg tro på, at nogen vil tage sig af mig? Er jeg velkommen hos Kristus? Vil Gud tage sig af mig?

Ja, det vil han:

Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster.

Læg mærke til, at Kristus ikke kun giver os liv, men også giver os en æresplads. I Bibelens sidste skrift, Johannes Åbenbaring, som er så svær at forstå, står der også en del, som er meget opmuntrende. Jesus siger: Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.

Det er stort, og det kunne Jesus ikke sige, hvis det ikke var blevet Kristi himmelfartsdag. Det kan godt være, at vi ikke kan fatte det og rumme det og forestille os det, men jeg tror, at vi alle kan forstå, at han vil os det godt, overvældende godt.

Og som om alt det ikke var nok, er der endnu mere:

Hans disciple i Jerusalem skulle iføres kraft fra det høje. Det er pinsen, det er Helligånden. Den første pinse var en overvældende ydre, synlig begivenhed, men Helligånden er ikke kun kommet til de første kristne. Helligånden er også kommet til os. Når vi mødes om ti dage, skal vi fejre pinse og høre meget mere om det.

I dag, Kristi himmelfartsdag, er det hans og vores ophøjelse, som er det glædelige.

Vi ved det ikke fra os selv. Vi kan ikke se det med vore øjne. Kigger vi ud i verden, ser det ud, som om coronaen har magten. En mærkelig ting. Vi kan jo ikke se corona-virusset. Kun i et elektronmikroskop kan vi se det. Derimod kan vi se dets virkninger: tusindvis af syge, og millionvis af arbejdsløse og endnu flere med afstand og ensomhed. Og det gælder hele kloden. Det er som at læse et afsnit i Johannes’ Åbenbaring. Vi er virkelig i kontakt med vores egen magtesløshed.

Midt ind i alt det siger evangeliet, at det er Jesus, som har magten over alle ting – også over alle virus, corona og alle de andre.

Ham kan vi slet ikke se, end ikke i et elektronmikroskop, men der er dog mange der har set ham,

  • dels i fortiden, da han gik her,
  • dels i nutiden, hvor han åbenbarer sig for mange i drømme og syner,

Men der er mere endnu: En dag skal vi alle se ham. Han kommer synligt ved verdens ende, og da skal alle onde kræfter endegyldigt lægges for hans fødder, og han vil hente alle sine troende hjem til sit evige rige.

Ham kan vi stole på og regne med, både i liv og død. Han er vor Herre og frelser. Det er ham og ingen anden, der har al magt himlen og på jorden. Glædelig Kristi Himmelfartsdag! Amen

Kategorier BLOG - Jørgen Sejergaard