Udgivet af P - Jørgen Sejergaard, søn d. 12. apr 2020, kl. 09:34

Prædiken til Påskedag 2020

 

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet, kapitel 28, vers 1-8 (jeg har tilføjet lidt mere af teksten i skarp parantes, da der henvises til det i prædikenen)

 

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.” Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

[Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »Godmorgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«

Mens de var på vej, kom nogle af vagterne ind til byen og fortalte ypperstepræsterne alt, hvad der var sket. De samledes med de ældste og besluttede at give soldaterne en større sum penge, og de sagde: »I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor.« De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.]

 

 

Prædiken

Jesus overgår vore forventninger! Det var det, der skete Påskemorgen.

Fjenderne forventede et bedrag. Dagen før bad de Pilatus om vagtmandskab til at bevogte Jesu grav. Vi hører ikke noget om vagternes personlige holdning til Jesus. Vi hører kun om deres professionelle opgave. De skulle holde vagt, så Jesu disciple ikke kunne komme og stjæle Jesu døde krop og bagefter påstå, at han var opstået fra de døde. De skulle altså forhindre et bedrag, der ville gøre ondt værre. Det var slemt nok, da Jesus gik levende rundt og underviste og udførte undere. Det ville være endnu værre, hvis folk begyndte at tro, at han også var opstået fra de døde.

Hele dette arrangement skyldtes, at nogen af fjenderne havde hørt efter, hvad Jesus faktisk sagde. De sagde til Pilatus: ”Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.”

De troede ikke på Jesus. De glædede sig ikke over, hvad han sagde, men de huskede, hvad han sagde. De var godt orienteret. De var fuldt opmærksomme. Det gælder ofte Jesu modstandere. Ofte kender de hans ord bedre, end hans disciple gør. Derfor skal man stå tidligt op, når man skal diskutere med dem. 

Alligevel havde disse modstandere taget grundigt fejl af både Jesus og hans disciple. De havde ikke forstået, at Jesus-bevægelsen ikke kan leve af en løgn. Og de var slet ikke forberedt på, hvor meget Jesus kan overraske. Når Jesus viser sin magt og vælde, så må man enten følge ham eller lyve om ham. Myndighederne og gravvagterne valgte det sidste. Da gravvagterne kom til sig selv og kom tilbage for at aflægge beretning, besluttede myndighederne at give dem en stor sum penge for at sige, at Jesus disciple kom om natten og stjal Jesu døde krop, mens vagtmandskabet sov. Myndighederne betalte for en løgn, og vagtmandskabet lod sig godt betale for en løgn. Om lørdagen ville de beskytte folket mod et bedrag. Dagen efter bedrog de selv. De havde hørt grundigt efter, hvad Jesus sagde og huskede på det, men de stolede ikke på ham, og de glædede sig ikke over ham, og de endte et helt uærligt sted. Det er ikke omkostningsfrit at bekæmpe Jesus. Man kan ende med at opdage, at det er sandheden, men bekæmper.

Vennerne forventede kun sorg. De ledte kun efter den døde. De savnede deres mester og herre, og de sørgede over at have mistet ham. Det var fyldt af kærlighed til ham, men de havde glemt, hvad Jesus sagde. Det sker ofte blandt os troende mennesker. Vi tror på Jesus, og vi følger ham, men er ikke nær så skarpe på, hvad han har sagt, som hans modstandere er. De husker nemlig, hvad han har sagt, men vi glemmer det nemt – især under modgang. Det giver mange problemer, for der er megen modgang i livet. Se nu bare corona-krisen, som vi er midt i.  Jesus har jo talt tydeligt om de kriser, som skal komme, oh han har sagt, hvordan vi skal forholde os, men vi glemmer så nemt.

Jesu disciple, både mænd og kvinder, havde glemt, hvad han havde sagt: at han skulle korsfæstes - og opstå på den tredje dag. Da han sagde det, forstod de det ikke, og siden havde de glemt det.  

Med andre ord havde de bevaret kærligheden til Jesus, men de havde mistet orienteringen. De troede, at Jesus havde tabt og fjenderne vundet. De sørgede dybt, for de holdt af deres mester, og de ville ære ham, men de kom som tabere uden nogen som helst positive forventninger.

Kvinderne kom til graven, fordi de ledte efter den døde Jesus, den korsfæstede Jesus. Det er velment og kærligt, men præget af nederlag og sorg.

Lige dér griber Gud ind – overvældende, som et lyn fra en klar himmel, som et lyshav ind i mørke og håbløshed, som Guds frelse, der slår fjenderne omkuld og giver vennerne nyt mod. Gud sender en af sine mægtige engle med en revolutionerende besked til disse frygtsomme og sørgende kvinder:

Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, har går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.

Frygt ikke!

Vi er født frygtsomme, og i modgangstider bliver vores afmagt synlig, og frygten presser sig på og truer med at overvælde os. Vi har ikke krav på at blive løst fra det. Opmuntring er ikke nogen lagervare, man bare kan bestille, slet ikke over for tilværelsens store, bekymrende rystelser. Men opmuntringen er Guds frit valgte kærlighedserklæring. Det er hans omsorgsfulde opmuntring til bekymrede mennesker. Guds kærlighed er hverken automatisk eller til at købe. Den kommer uventet og overraskende og befriende.

Frygt ikke! Det må Guds mægtige engle som regel sige, fordi forskellen på dem og os er så stor. De er hellige og mægtige, og vi er syndere og afmægtige. Derfor må englene begynde med at berolige deres tilhørere.

Frygt ikke! Det er ikke en ordre, men indledning til en glædelig besked. Der er en god grund til, at vi ikke skal frygte. Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået. Gud ved, at de søger efter den døde Jesus, men nu får de besked om den levende Jesus. Han er opstået. Den døde Jesus er blevet levende igen. Han er stærkere end døden. Døden er ellers den stærkeste og mest grufulde magt, vi kender. Nu, for første gang i verdenshistorien, har døden mødt sin overmand. Jesus har sejret over den. Der er en person, som døden ikke kan klare. Døden har tabt. Den nåede grænsen for sin magt. Jesus er opstået – som han har sagt. Jesu ord og Jesu sejr hører sammen. Det er sket, som Jesus har forudsagt. Og Lukas fortæller, at så huskede de på hans ord. Først da opstandelsen var sket, og englen mindede dem om Jesu ord, først da huskede de på det. Når den kristne menighed glemmer Jesu ord, arbejder Gud på at føre os tilbage til disse ord. Så kommer vi på sporet igen. Så ser vi, at vi ikke er på det tabende hold, men det vindende hold – ikke for at vinde over mennesker, men for at vinde livet og vinde mennesker. Læg mærke til, at englen ikke bebrejder dem, at de har glemt, hvad Jesus sagde. De bliver bare mindet om det.

Den glædelige besked er ikke færdig. Der er mere endnu: Kom og se stedet, hvor han lå. Jesu opstandelse er hverken åndelig eller sjælelig, men håndgribelig. Hans døde krop blev virkelig levende, og han rejste sig fra det sted, hvor han havde ligget. Graven er tom. Jesus lever. Hans krop lå ikke og rådnede et sted i Jerusalem. Hans knogler ligger ikke og venter på arkæologerne. Han er opstået med hud og hår, med kød og ben. Senere samme dag mødte de ham direkte og fik lov at røre ved hans krop og mærke, at han virkelig er opstået – håndgribeligt.

Hvorfor det? Har det nogen særlig betydning? Ja. Jesus vil redde os helt med hud og hår. Ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt (Luk 21,18). For at redde os med krop og sjæl måtte han som vores frelser gå ud af dødsriget med krop og sjæl. Hvis han kun var gået ud af døden med sin sjæl, så kunne han kun frelse vores sjæl. Nu er han gået ud af graven med sin krop, og så kan han også redde vores krop fra døden. Intet af os skal døden få lov at beholde – undtagen synden. Den forbliver i dødsriget.

Men der er mere endnu: Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.

Alle Jesu venner skal høre om hans sejr. Og alle skal møde ham. Det gælder også os, som ikke har set ham endnu. Der kommer en dag, Jesu store dag, ved verdens ende, når han kommer igen for at dømme levende og døde og hente sine venner hjem til Guds evige rige. Da skal vi se ham, ikke bare et kort øjeblik, men for evigt. Jesu opstandelse har givet vort liv et nyt indhold, et nyt mål, der overgår alt, hvad denne verden har at tilbyde, et nyt mål, der overgår al dødens skræmmende magt. Jesus har sejret afgørende påskedag, og han vil sejre endeligt på sin store dag, frelsens dag til sidst.

Alt det ændrede de frygtsomme kvinder: Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Frygten var der stadig. De havde mødt Guds overvældende magt, og det gør et voldsomt indtryk. At være en synder og møde Guds hellige sendebud er en stærk oplevelse. Men der var mere end denne frygt. De havde fået en stor glæde ind i deres sind. Alt det, de havde stolet på i forbindelse med Jesus, gjaldt stadig. Jesus lever. Hans kærlighed og myndighed står ved magt. Det er gået, netop, som han har sagt. Og når han har besejret døden og dommen på korset, så vil alt gå, som han har sagt. Hans myndighed overgår alt.

Fjenderne tænkte ondt om Jesus. Vennerne tænkte småt om Jesus. Jesus er bedre, end fjenderne tror, og større, end vennerne tror. Gud har grebet ind. Kristus er opstået! Glædelig påske!

Amen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier BLOG - Jørgen Sejergaard