Udgivet af P - Kirsten Johansen, man d. 19. aug 2019, kl. 12:04

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Luk 16,1-9


9. søndag efter trinitatis 2019 Salmer: Nr. 743 - Nu rinder solen op - 305 - Kom Gud Helligånd, kom brat - 728 - Du gav mig o Herre/ Nr. 487 - Nu fryde sig hver kristen mand (Mel: Lasse Lunderskov ) - Nr. 476 efter nadver - Nr. 11- Nu takker alle Gud

Præsentation: Vel mødt til gudstjeneste… Vi er nået til søndagen med den uærlige godsforvalter – og det er vel nok den sværeste af alle Jesu lignelser. Kaj Munk skrev engang: Det er den af Jesu lignelser, som har voldt de arme fortolkere mest søvnløshed. I deres panders og hænders sved har de slidt for at få den æltet til, så der kunne bages brød af den på en prædikestol…. !

Dette hellige evangelium læser vi i Lukasevangeliet kap. 16 vers 1-9

Prædiken

I evangeliet i dag møder vi en desperat mand. Han er helt ude, hvor han ikke kan bunde. Han har et stykke tid gamblet med sit arbejde som forvalter af et stort gods. Han har sat sin Herres penge, og hermed også sit eget og sin families liv på spil. Måske har han spillet pengene op, eller han har foretaget risikable investeringer, eller han har lånt af kassen – vi får ikke detaljerne at vide. Kun, at han nu er blevet opdaget.

Og hvad skal han nu gribe og gøre i for at redde sit skind? Man siger, at desperate situationer kræver desperate løsninger. I 11.te time prøver han at skaffe sig venner – ved at snyde og bedrage. Han opsøger dem, der skylder hans Herre penge, og opfordrer dem til at finde deres gældsbevis frem og nedskrive gælden. Hermed har han fået venner, som vil hjælpe ham, når han ender ude i mørket. Han kan ikke se nogen anden udvej. Men i vores øjne er han på alle måder en uhæderlig fyr, som snyder og bedrager sig gennem livet.

På den måde står han i dyb kontrast til det, vi ellers hører ved gudstjenesten i dag. I de andre tekster vi har læst er det et gennemgående tema, at man skal holde sin sti ren og holde sig fra mørkets gerninger. Det lever forvalteren helt tydeligt ikke op til.

Ordsprogenes Bog, som den gammeltestamentlige læsning er hentet fra, er visdomslitteratur. Det gennemgående træk er fornuft og formanende leveregler, som den kloge mand skal holde sig til,  til gavn for sig selv og det samfund, han lever i. Altså: Hvis du gør det gode, vil det gå dig godt, og du vil blive velsignet. Noget for noget kunne godt være overskriften, og på den måde passer Ordsprogenes Bog sådan set meget godt til det, som er grundlaget for, hvad mange af os tænker: At hvis du ikke selv giver noget, så får du heller ikke noget.

Men selv om vi hver især må erkende, at det til tider kan være svært i alle situationer at leve op til, er de fleste vel enige i, at det er idealet – selvfølgelig skal man prøve at yde det bedste man kan. Men når vi så når et stykke hen i prædiketeksten, er det som om der går noget galt. For her får vi at vide, at vi skal gå ud og skaffe os venner ved hjælp af den uærlige mammon – ved hjælp af penge – som oven i købet ikke er vores egne. Det hænger jo ikke sammen med resten – eller hvad?!

Og forvalteren får ligefrem ros af sin Herre. Det kan være lidt svært at få øje på, hvorfor han får det. Man kan ikke engang undskylde ham med, at han gjorde det af et godt hjerte for at hjælpe de andre - for han gjorde det kun, for at redde sig selv. Og man kan heller ikke undskylde ham med, at det, han gjorde, ikke skadede nogen, for den rige mand mistede mange penge på det. Så det er lidt svært at forstå, hvorfor han bliver rost. Men der må jo være en mening, og vi må gå en omvej for at komme derhen.

De fleste af os kan nok huske en kendt – og i mine øje – virkelig sentimental sang, med Peter Belli. Måske husker vi den, fordi den er så sentimental. Den handler om en aften, hvor hans lille søn kommer ud til sin mor i køkkenet med en seddel hvorpå der står de pligter, som han har gjort i ugens løb, og de penge, som han mener, at hans mor skylder ham. Han har købt ind, gjort rent, passet sin søster, og betalingen for det beløber sig til 38 kr. (det er ret mange år siden sangen kom frem). Moderen vender papiret og skriver på den anden side: For de 9 måneder, jeg bar dig – ingen regning, for alle de nætter, jeg har siddet hos dig, når du var syg – ingen regning, for det tøj jeg har syet til dig - ingen regning, for al den kærlighed du har fået – ingen regning. Da drengen læser det, vender han igen papiret om til sin egen seddel, og så skriver han: alt betalt, og rækker den tilbage til moren. Der var et øje tørt! Men sangen har alligevel en pointe, for det er jo sådan, vi må tænke om vores forhold til Gud: alle de gange, vi har tænkt dårligt om mennesker, vi kender: ingen regning. Alle de gange vi har været misundelige og smålige over for andre: ingen regning. Alle de gange vi har talt ondt og medvirket til sladder: ingen regning. Al den kærlighed, der er blevet os til del, alt det, vi får givet, hver eneste dag, ingen regning.

I historien om godsforvalteren fortælles det, hvordan han behandler sine venner, eller i hvert fald dem, han håber at få som venner. Han ser bort fra det, de skylder, og giver dem meget mere end de har fortjent. Vi kan også opleve kærlighed fra familie og gode venner, når vi ikke har fortjent det. Og vi ved fra Jesus, at Guds kærlighed ikke holder op, selv om vi fejler!

Det er ham der fortæller os om den uærlige godsforvalter. Ham der tager ham i forsvar og bruger ham som eksempel. Selv om vi ikke har det helt let med det.

Men vi møder også andre snydere, med det samme vovemod, hos Jesus. Zakæus, den uærlige tolder, som Jesus inviterer sig selv til middag hos. Det giver ham troen tilbage, og mod til at dele ud til højre og venstre af det, han har suget til sig fra sine bysbørn.  Og den fortabte søn, der forlanger sin arv og drager til udlandet og ødsler sin fars penge bort i et let liv med mange venner. Men da han er gået helt i hundene, og ikke har noget som helst tilbage, tager han chancen og går skammens vej hjem til den far, han har opført sig så skidt imod. Her bliver han taget imod som en elsket søn, og rejst op igen. Han vovede at gå hjem, selv om alt håb var ude.

Du har ikke en chance. Brug den….lyder et slogan fra 80´erne. Det er det mod, snyderne, Zakæus, den fortabte søn, og godsforvalteren kan give os i dag.

Og selv om penge er vigtige - især hvis vi ikke har ret mange af dem - tror jeg, at det her handler om noget, der langt overgår penge i vigtighed og værdi. Nemlig den måde du og jeg er til stede på i verden.

Ja, måske var hele meningen med, at Jesus gik på jorden, at vi skulle lære at fuske med godhed. Og bruge vores liv på at dele ud af det, vi har fået givet. I tro på, at Gud har slået en streg over vores regninger og saneret vores gæld: 

Betingelsen er, at vi møder op med vores gældsbrev, og indrømmer det hele – at vi bekender vores synd.

Når vi går til nadver…. må vi tro på, at Jesus er med ved bordet. Og at han ikke viser nogen bort.  Det er ikke nødvendigvis klogt af Ham at tage imod os på den måde – uden betingelser.

Det kunne jo godt være, tænker vi engang imellem, at der var nogen, som ville have godt af at blive holdt tilbage... og bedt om at ændre deres liv…. inden de knælede.

Men som der siges i Ny Testamente om Jesus, så: Han slettede vores gældsbevis; han fjernede det ved at nagle det til korset" (Kol. 2,14).

Det er store ord, og de skal i løbet af vores liv tages frem, mange gange.

I evangeliet i dag inviteres vi til at grave rigtig dybt. Til at se Guds kærlighed endnu klarere, i skikkelse af en godsejer, der er så overbærende over for sin svigagtige godsforvalter, at det føles næsten umenneskeligt.

----------------------------

Kristendommens anliggende er, at vi aldrig er uden håb.

For Gud er lys, og der er ikke mørke i ham.. som vi hørte i epistlen. Det lys, som Gud er, lyser ind i mørket i vores liv, og fortæller, at vi er Guds barn, selv om alt håb føles ude. Det lyser på en uærlig godsforvalter, en pengeglad tolder, en søn, der var fortabt. Det lyser på os alle.

Du har ikke en chance. Brug den. Må det give os mod til at leve. Amen

 

 

Kategorier BLOG - Kirsten Johansen