Udgivet af P - Kirsten Johansen, søn d. 11. aug 2019, kl. 13:38

8 søndag efter Trinitatis 2019
Salmer: 749 - I østen stiger solen op - 337 - Behold os Herre, ved dit ord - 276 - Dommer over levende og døde/ 313 - Kom regn af det høje - Nr. 726 vers 7 efter nadver - 447 før dåb -  Velsignelsen lyses efter faddertalen - Nr. 787 - Du som har tændt millioner af stjerner.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.« Matt 7,15-21

 

Prædiken

Jeg har en oplevelse med denne evangelietekst. Fra Mattæus side var den nok henvendt til de første kristne. De var i gang med at udbrede evangeliet i hele verden, og opbygge en kirke med præster, diakoner og andre, som skulle forkynde og vejlede dem, som kom til tro og blev døbt. Man havde på det tidspunkt, før år100, ingen kirkebygninger, få penge, ingen bibel eller liturgibøger eller salmer. Man holdt gudstjeneste i hjemmene, eller på hemmelige steder, for det var forbudt og farligt at være kristen. 

Der har begyndt at optræde mennesker i menighederne, som har prædiket et anderledes evangelium, og har skabt spild. Det ved vi fra Paulus breve til menighederne.                                                                                                  Derfor kan vi vælge at se advarslen mod de falske profeter som noget der hører til i den første tid. Vi bruger jo ikke ret tit betegnelsen profeter om præster og andre forkyndere. En profet er en fra Gamle Testamente og fra kirkens første tid.

  Men så synes jeg i virkeligheden ikke, at evangelietekstens advarsel er spor ude af trit med vores tid. For profeter, ledere, åndelige vejledere er jo mindst lige så meget til stede nu, som for 2000 år siden. Vi lader os lede og vejlede og føre hele vores liv. Måske kalder vi det noget andet – men sådan er vores liv indrettet.

  For mange år siden, da jeg var helt ung, var jeg med på en lejr for Københavnerdrenge et sted nede på Lolland. De var, som børn er – livlige og fulde af krudt. Jeg var vist med for at lave mad, køkkentante blev vi kaldt. Ellers var det mænd og unge fyre, som var ledere for drengene. Om søndagen tog vi ikke i kirke, men en af de voksne ledere holdt en lejrgudstjeneste. Han var ikke præst, men det kunne sagtens lade sig gøre alligevel. Det foregik udendørs. Og det var på den søndag med teksten om De falske profeter..                                                                     Jeg kan så tydeligt huske, at drengene i begyndelsen sad ret uroligt, indtil prædikenen begyndte.

Her begyndte han med at fortælle en historie fra det virkelige liv. Historien handlede om et par store drenge i en by, hvor han var vokset op, som gik og drev den af sammen med nogle mindre drenge. De udgjorde en slags bande, af den mere fredelige slags . Der var på et tidspunkt parkeret en togvogn på banelegemet, og de havde fundet ud af at den indeholdt mange tusind pakker Dandy tyggegummi.

En aften brød de ind i togvognen, og stjal tyggegummi til flere års forbrug. De delte ud til alle de kendte og blev selvfølgelig opdaget… Lederen af gruppen hed John…og i prædikenen blev han brugt som et billede på en af de falske profeter, som havde gruppens tillid, men ledte dem vild. Som misbrugte sin magt over andre.

Det jeg husker bedst var, hvilket indtryk historien gjorde på drengene, som var med til gudstjenesten den søndag. Der var ikke en der rørte på sig, der blev lyttet, og jeg har aldrig glemt det. Teksten om de falske profeter er og vil altid for mig være uløselig forbundet med den oplevelse af, hvordan drengene, som nok ikke havde forventet noget særligt af gudstjenesten, blev ramt af historien og blev klar over, at evangeliet handlede om dem. At det var dem, Jesus talte til, dem der skulle tage sig i agt for de falske profeter.  

Vi er i slutningen af Bjergprædikenen. Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve… lyder advarslen.

Ordene er en alvorlig påmindelse til os, som den kristne menighed. At ikke alle ledere og forkyndere er hvad de giver sig ud for. Der er nogen, som nok har ordet i deres magt og virker overbevisende, men som ender med at føre mennesker på vildspor.                                                                                                                 Vi skal være opmærksomme, og forsøge at skelne ond eller forkert vejledning, fra god og livgivende vejledning. Ikke alle der stiller sig op med et budskab, er nogen, vi bør lytte til, men snarere advare imod.

Der er så mange eksempler på det – både i politik, men også rundt om på arbejdspladser, i skolen og i samfundet. Stemmer der forsøger at lokke os væk fra kærligheden og sandhedens vej, og i stedet leve på en løgn.

Vores historie viser med al tydelighed at sådanne mennesker har haft held til at ødelægge hele nationer og nedbryde 1000 års kultur, med frygt og terror, og løgne og umenneskelige ideologier. Sådan var det i Tyskland i 30´erne. Og også i dag er mange af verdens ledere tvivlsomme forbilleder. 

Vi må også være på vagt i kirken. Og ikke lade os vildlede til et andet budskab end det, som er vores kristne bekendelse.

Det er vigtigt i en tid, hvor mange mener at alt er lige godt, at der ikke findes  nogen sandhed, at alt kan ses fra flere sider, og vi holder fast i: 
  At Kirkens Herre er Jesus Kristus.

  Der findes ifølge Ny Testamente ikke noget andet navn, hvori vi kan frelses. Kristen tro er ikke en tro på hvad som helst, men på den korsfæstede og opstandne Kristus. Der findes kun én vej til Gud, nemlig Kristus. 

  Hermed er vores tro ikke, at det er mennesket der er Herre over verden, livet og døden, og heller ikke, at det snart vil lykkes os at blive som Gud og kunne skelne mellem godt og ondt.

  I en tid, hvor meget handler om, at enhver er sin egen Herre, og sin egen lykkes smed, og mange gerne vil strikke deres egen religion sammen, er det ikke ligefrem trendy, når vi i evangeliet til i dag hører Jesus sige: Vogt jer for de falske profeter.....Ikke enhver som siger til mig: Herre Herre  skal komme ind i Himmeriget…

  Begge udsagn peger på, at den sandhed, som mennesker i dag søger efter alle vide vegne, den finder vi ét sted: I troen på den Opstandne Kristus. Og at vi, når vi søger den andre steder, kan risikere at fare vild.

  På deres frugter kan I kende dem….. siger Jesus også. Det gælder profeterne. Og det gælder os, den kristne menighed. At vi skal kendes på frugten! 

  Det er et fælles ansvar for alle døbte, at forstå og leve kirkens budskab og kærligheden ud i verden. Gøre mod andre, som vi vil, at de skal gøre mod os. Tage os af dem, der har brug for os. Udbrede evangeliet i ord og handling.

Og det handler i det her ikke om at udpege andre som kættere eller falske profeter. Som damen der engang sagde til en anden:

Jeg ville nødig være Dem på dommens dag! 

Evangeliet er først og fremmest rettet mod os selv. Det skal få os til at lytte til vores hjerte og samvittighed. Søge sandheden. Vi skal ikke leve i frygt - som det blev sagt af Paulus i epistlen. For vi er Guds børn, og han er med os, altid.  Måske er det bønnen, vi først skal gøre brug af, når vi i løbet af vores liv skal forsøge at finde vej gennem junglen af tilbud og fristelser. Og lære at skelne mellem sande og faslek profeter., at lære at kende det sande fra dets skin!
Da må vi komme til Gud og bede ham om at hjælpe os. For det er langt fra altid let! Amen

 

 

 

Kategorier BLOG - Kirsten Johansen