Udgivet af P - Kirsten Johansen, søn d. 9. jun 2019, kl. 15:03

Pinsedag 2019  Salmer:  Nr. 290 - I al sin glans nu stråler solen - 299 - Ånd over ånder -  305 - Kom Guds Helligånd kom brat/ 291 - Du som går ud fra den levende Gud - Musikstykke efter nadveren - Barnet føres ind - 447 før dåb - Nr. 750 efter dåb - 725 - Det dufter lysegrønt af græs.

Dette hellige evangelium Pinsedag læser vi i Johs.evangeliet kap.14 v 22-31 Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«

Prædiken

To know you is to love you… På pinsedag, som er festen for Helligånden, Guds kraft, læste vi lige før, hvordan disciplene pludselig kunne tale og forstå alle mulige sprog. Så må det være i orden at begynde med en sætning på et andet sprog: To know you is to love you….Det betyder: At kende dig er at elske dig. Sætningen er titlen på en kærlighedssang fra da vi var unge i 1973.

At kende dig er at elske dig!  Grundtvig har udtrykt det samme, på en lidt anden måde, i en snag i højskolesangbogen:   Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.   De to sange siger det samme: For rigtig at kende noget eller nogen, må man først få det kær, tage det til hjertet, kærligheden være drivkraften. Først da forstår man det.

I evangeliet hører vi disciplene spørge Jesus: Hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden? -  underforstået: Hvad er det der gør os til de særlige, de udvalgte, i forhold til alle andre - fortæl os det!

Jesus svarer: Den, der elsker mig, kender mig, og Gud elsker ham og vil tage bolig hos ham. Det er kærligheden mellem disciplene og ham, som gør den store forskel.

Fornylig udkom der en lille bog:  Historien om det hele – Fortællinger om magi og videnskab…lyder titlen. Den er skrevet af Eske Willerslev, som er en verdenskendt, DNA-forsker og Kristian Leth, der er musiker og forfatter. De har skrevet bogen sammen, fordi de er enige om, at vi danskere har fået et problem: Nemlig, at vi ikke tror på andet end det, vi kan se, måle og veje.

Problemet er ifølge Kristian Leth de fremskridt, mennesker har gjort inden for de sidste 200 år. De har først til, at det kun er det, vi kan se og måle, der tæller. Og imens er alt andet trådt i baggrunden. Den vigtige samtale imellem os. Omsorgen for de svage og gamle og de udsatte. Menneskeligheden har lidt et ordentligt knæk. Det samme har fælleskabet i mange familier. Han siger: Det poetiske sprog er det, vi taler om kærlighed med. Om død. Om smerte. Og om hvad det vil sige at leve. (...) Det er et sprog, der er blevet talt i alle kulturer, til alle tider, i alle samfund. Og som vi i vores del af verden pludselig – inden for de sidste 100 år – mener, vi ikke længere behøver"

Men det giver os mange problemer. Også i dag, hvor vi fejrer pinse. Festen for Helligåndens komme til jorden. Kirkens fødselsdag. For hvordan i al verden skal vi kunne tale om kærlighed og fællesskab, tro og håb, og om ånden og dens virke, hvis vi kun kan bruge forståelige, fornuftige ord? Og det poetiske sprog nærmest er gledet ud?

Derfor har vi brug for, at Gud gør med os, som han gjorde med disciplene den første pinsedag: Lader Ånden røre ved os – så vi, ligesom disciplene – må få lagt troen og evangeliet i hjertet, og får munden på gled. Vi har brug for hjertets sprog. Det som Helligånden kan få frem.

Disciplene talte pludselig på alle mulige sprog, og det betød, at mange af de mennesker, der var samlet i Jerusalem for at fejre en af de store jødiske fester, nu kunne høre om Jesus Kristus. Som det udtrykkes i Apostlenes gerninger: kunne høre om Guds storværker på alle sprog…

Vi behøver ikke at kunne tale mange forskellige sprog. Men vi har brug for Helligånden. Den er ellers ikke noget, vi taler meget om er i vores kirke. Helligånden. Det skyldes nok især, at den er så svær at få hold på. Den er som et vindpust. En hvirvelvind. Vi kan ikke se vinden, men kun hvad den gør. Når bladene pludselig hvirvles op til en minitornado. Sådan er det også med Helligånden. Den er jo netop Ånd.

Pinse er festen for, at troen på Gud, og sandheden og kærligheden ikke er noget vi kan vælge frit. Men noget guddommeligt, gudgivent, der kommer og tager bolig i os, i vores små rodede liv.

Hvad er så Helligånd? Her i Johannesevangliet siger Jesus, at den har til opgave at minde os om alt det, han har været og har sagt til os. At han var i verden, for at være Guds tolk. Og vi skal vidne om hans kærlighed og frelse for alle folk. Og være lys og salt for hinanden.

Ånden er Guds talsmand i verden. Den skaber liv i de døde bogstaver, giver os inspiration, nye kræfter og holder os fast på det, Jesus har sagt til os.                      Så vi kan gå ud og leve i lyset af evangeliet. 

Pinseevangeliet vil med andre ord hive os væk fra tilskuerpladserne, og ind på banen. Bort fra det uforpligtende liv, hvor jeg har nok i mit eget, til et liv i kærlighed og fællesskab og tjeneste.                                                                      Og pinsedag puster liv i evangeliet om Jesus Kristus, som blev menneske og døde og opstod for os. Derfor er der rigtig god grund til at vi fester for Helligånden.

Den verdenskendte videnskabsmand og teolog, Albert Schweizer, har engang brugt et billede til at forklare Helligånden:

Der er et stort ocean, ikke langt fra os, Atlanterhavet som er fyldt af iskoldt vand, uden bevægelse. Men i dette ocean løber Golfstrømmen, med varmt vand, der strømmer fra Ækvator til Nordpolen. Spørg bare alle videnskabsmænd i verden, hvordan man fysisk kan forestille sig, at der midt i  oceanets vande, flyder en strøm af varmt vand, bevæget i det ubevægede, varmt i det kolde. De kan ikke forklare det! Og han fortsætter: Således er kærlighedens Gud!... Af denne strøm lader vi os gribe og føre af sted……

På google kan man læse lidt mere om Golfstrømmen: Den har meget stor betydning for klimaet på den nordlige halvkugle, særlig i Nordeuropa. Fordi den fører varmt vand op fra troperne og det medfører betyder at klimaet særligt i Skandinavien er meget varmere end man skulle forvente. Danmark ligger lige så nordligt som den sydlige del af Canada som har subarktisk klima, og Nordnorge ligger på linje med Sibirien, som har arktisk klima. Begge steder er der langt koldere end vores tempererede klima. Den store forskel skyldes alene den varme, som Golfstrømmen fører med sig!      

                                                                                                                           Prøv at udskifte Golfstrømmen med Helligånden! Helligånden kommer fra kærlighedens Gud. Vi kan, ligesom med Golfstrømmen, ikke forklare hvorfor, og hvor den vil føre os hen. Men den er Guds tilstedeværelse i verden, uendelig nær, og samtidig så anderledes.

Vi skal lade os gribe af den og føre af sted! For uden den fryser vi

Glædelig pinse! Amen

 

 

 

 

Kategorier BLOG - Kirsten Johansen